Jeg lovede at vende tilbage til 1970’erne og de glemte, grønne dufte. Tænk parfumer som Estée Lauder Aliage, YSL Rive Gauche, Clinique Aromatics Elixir og Chanel No. 19 – der kendetegnede 1970’erne og en epoke, hvor cypres, grønne noter og jordagtige toner af mos og patchouli var de rigeur. Aliage fås ikke længere herhjemme, men både Aromatics Elixir og Chanel No. 19 fejrer den nye trend i nye klæder. Clinique Aromatics Elixir (som skal sprøjtes op i luften, hvorefter du går ind under den og lader duften falde på dig) kommer i en særlig grand cru-version, mens Chanel No. 19 er blevet opdateret med friske noter af Chanels in-house parfumør Jacques Polge, som jeg mødte i Grasse i Sydfrankrig for et par år siden. Læs mere her og her. Vind Margielas grønne kultparfume, som genstartede hele 1970’er-dufttrenden, i indlægget nedenfor.
Foto: Diverse
Ingen Kommentarer