I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

De dér shampoo-barer

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en stor forkærlighed for sæber. Rigtige sæber i blokke, lavet på gode olier og dejlige dufte. Vi har tidligere fået lavet vores egne sæbebarer til jul, der udover at dufte noget nær fantastisk også eliminerede behovet for håndcreme, fordi hænderne blev så bløde.

Der er nemlig ikke vand i ægte sæbebarer, som er det, der let kan virke udtørrende på hud og hår.

Det er der heller ikke vand i disse økologiske shampoo-barer, som vi har haft på hylderne i pavillonen i et lille stykke tid (vi havde dem også med i vores popup i Aarhus, hvor de var et stort hit). Vi kunne nemlig kun få et meget begrænset parti til at starte med, fordi de har været så populære i udlandet, men nu er vi klar til at køre online også.

Der er faktisk heller ikke sæbe i. I stedet består de af 100% naturlige olier, blandt andet fra broccoli-frø, der er en naturlig erstatning til silicone og holder dit hår skinnende. Måske har du fulgt med i de mange diskussioner om silikone, der siges at være 2019’s parabener. Uanset hvad du ellers måtte synes om det, har det en kraftig tendens til at tilstoppe din hovedbund og skabe ubalance.

Har du sart eller irriteret hovedbund, bør du vitterlig prøve denne shampoo-bar. Vi har set de bedste resultater – i øvrigt også på både mænd og børn.

Læs meget mere om dem her, hvor du også finder den tilhørende conditioner-bar, for jo, sådan en findes også.

4 Kommentarer

  • Svar
    Sophie
    16. juni 2019 kl. 18:05

    Jeg synes verdens bedste bæredygtige, økologiske sæber kommer fra Plant Apothecary: https://plantapothecary.com/
    Dansk/amerikansk brand fra Brooklyn.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      17. juni 2019 kl. 17:30

      Hej Sophie,

      Dejligt du også synes om sæbebarer, og mange tak for din input. Det er hermed givet videre.

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Gitte
    4. september 2019 kl. 14:28

    Jeg kan godt lide tanken om shampoo-barer. Men jeg savner opbevaringsbokse, som passer til – måske har du forslag til nogen, som passer? I badeværelset kan man bruge en skål, som du foreslår, men på rejser er det bøvlet at ha’ dem med selvom det er en smart måde at ‘spare plads i væskeregnskabet i lufthavnen.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      4. september 2019 kl. 14:54

      Hej Gitte,

      Hvor dejligt, du synes om det. Jeg opbevarer dem ganske rigtigt blot i en lille skål i badeværelset, så de tørrer, når jeg ikke bruger dem. Så vender jeg og drejer lidt på dem fra gang til gang. På den måde holder mine i næsten 3 måneder. Og på rejsen havde jeg dem med i en gammel sæbeboks, jeg fandt i gemmerne (tidligere har jeg haft dem med i en lille pose, og så blot lagt dem ud på hotelbadeværelset i tandbørsteglasset). Det var på ingen måde bøvlet, da vi havde dem med en hel måned på biltur rundt i Europa i sommerferien. Tværtimod vil jeg sige, at det var det mindst bøvlede – rent shampoomæssigt – jeg har prøvet;)

      Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...