I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

De dér rensesticks, som du lige om lidt har på huden

I kølvandet på K-Beauty-bølgen (det er alle de skønhedsprodukter fra Korea, som inspirerer os i øjeblikket) med BB-creams, de asiatiske toners (som endda kommer i pudderform nu) og snegleslimen, er rensesticks den nye sort. Jeg nævnte dem allerede da vi kørte 21-dages renseudfordringen her på skønhedsbloggen i maj, og siden er der kommet endnu flere af de små smarte sticks på banen. Kort fortalt er det et renseprodukt i stick-form, som du kører over ansigtet, og som typisk skummer, når det kommer i berøring med våd hud. Så skyller du af, og voila, renset hud. De fås med forskellig effekt, akkurat som andre renseprodukter, som fx til uren hud, til tør hud eller hud, der mangler glød. Jeg har endnu tilgode at se dem på hylderne herhjemme, men mon ikke, vi lige om lidt kan finde dem både fra originale koreanske mærker og fra klassiske hudplejemærker, der er hurtige til at tage bølgen til sig. Og ellers er det blot at holde øje, hvis du holder sommerferie i udlandet. Førende er den koreanske SU-M37 Miracle Rose Cleansing Stick med små rosenblade, der frigives, når du bruger den.

 

8 Kommentarer

  • Svar
    Helene R
    28. juni 2015 kl. 12:24

    Det lyder super smart, men måske ikke så hygiejnisk ?

  • Svar
    HeLene
    28. juni 2015 kl. 19:05

    Det kunne jeg tænke mig at prøve, smukt billede også. For mig er skønheds produkter som slik, og med sådan et produkt og billede så bliver jeg sliksulten =)

  • Svar
    Lena H
    28. juni 2015 kl. 20:02

    Det er smart! Sådan en stick ville da være et genialt produkt til rejsebrug 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. juni 2015 kl. 20:36

    Hej Helene,

    Det er faktisk ret smart. Men jeg forstår sagtens dit spørgsmål om hygiejne. Dog indeholder disse sticks naturligvis ingredienser og konserveringsmidler, så de netop ikke bliver til rene bakteriebomber. Man skal jo helst ikke rense sin hud beskidt;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. juni 2015 kl. 20:37

    Ha ha, ja HeLene, skønhedsprodukter er også en slags slik for mig. Og mange af de autentiske koreanske brands er netop ret pigede og slikagtige, så de var måske noget for dig.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. juni 2015 kl. 20:38

    Hej Lena,

    Ja, det glemte jeg faktisk at skrive i indlægget – det er netop supersmart til rejsebrug, hvor man slipper for cremer, olier og geléer, der løber ud i toilettasken. Og så fylder de ingenting.

    Tak for at minde mig om det.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sabina Hertzum
    9. november 2017 kl. 17:08

    Er jeg den eneste der sidder og tænker ‘ ja det lyder fedt – men hvor Faaborg kam jeg købe den i Danmark?’

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. november 2017 kl. 14:48

    Hej Sabina,

    Tak for din hilsen. De fås desværre ikke i Danmark (endnu). Men du kan få fingre i dem mange steder i udlandet, hvis du skal ud at rejse.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...