I udlandet kaldes de selvbrunerbehandlinger, som du kan få hos kosmetologer og spaer, for Glam-A-Tan. Og det er selvfølgelig lidt af en luksus at lægge sig på briksen og få en anden til at smøre stadset på, så der ingen striber kommer og det heller ikke er dine håndflader, der risikerer at blive klatbrune. Men du kan altså sagtens klare selvbruningen derhjemme, hvis du blot følger disse råd: Exfolier altid huden først, så den er helt glat og blød. Brug tynde plasthandsker eller sørg for at vaske hænder indimellem, mens du kommer på, så det ikke når at sætte sig i dine håndflader. Håndryggen klares ved at komme lidt selvbruner på den ene og smøre det ud med den anden, så du slipper for at få misfarvninger i håndfladerne. Ryggen klares med en selvbrunerspray, en god veninde eller med en såkaldt Lotion Applicator (som jeg tidligere har skrevet om her). Derudover er det en god idé altid at sørge for at eventuel voksning af huden foregår 48 timer inden selvbruning, og at barbering foregår mindst 24 timer før for at undgå irritation. Og så er der selvbrunertippet fra Tanning Expert James Read (han holder til på den berømte Agua Spa på Sanderson Hotel i London, hvis du skulle komme på de kanter), der anbefaler, at du gnider en isterning over ansigtet, før du kommer selvbruneren på, da det lukker porerne og forsegler huden. Dermed undgår du misfarvninger og tilstoppede porer. Jeg lover at vende tilbage med mine yndlingsselvbrunere i næste indlæg, og Josephine, jeg skriver også gerne lidt om spraytan, som du har efterspurgt.
Foto: Backstage
5 Kommentarer
Emma Sophie
13. november 2011 kl. 16:04Jeg kan varmt anbefale Laveras selvbruner!
http://helsam.dk/templates/product.asp?ProductGuid=21531&GroupGuid=2104770&gclid=CKDospHxs6wCFcSHDgodvFuSGw
Charlotte Torpegaard
15. november 2011 kl. 10:47Hej Emma Sophie,
Tak for din anbefaling. Det er altid dejligt med anbefalinger fra jer, og den er hermed fluks givet videre.
Mange hilsner, Charlotte
Selvbruner
15. januar 2012 kl. 23:07Mange tak for den gode guide 🙂 Hvor meget koster en behandling typisk?
Charlotte Torpegaard
19. januar 2012 kl. 22:48Hej Selvbruner,
Tak for din kommentar og dejligt at høre, at det kan bruges. En behandling koster typisk fra 250-300 kr. og opefter.
Mange hilsner, Charlotte
Og så til selvbruneren uden lugt og parabener « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
4. august 2012 kl. 20:41[…] Den anden nyhed i min popup-beautyshop hos Youheshe.com er et selvbrunerkit, og ikke et hvilket som helst selvbrunerkit. Det er jo ingen hemmelighed, at sommeren har ladt en smule tilbage at ønske, og er dine ben bare ikke blevet helt så solgyldne som du gerne ville have dem, og trænger dine kinder og arme også til lidt glød, så er det dette kit, du skal have fat i. Selvbrunereksperten James Read, som alle stjernerne går hos – tænk Oscars, Grammys og Brit Awards – anbefaler He-Shi Liquid Express, og det er da også den letteste, sundeste og hurtigste måde at blive solgylden på. Den er skabt af mor-og-datter Hillary og Shelly McMurray, der selv manglede en selvbruner, som gav øjeblikkelig glød, uden den umiskendelige selvbrunerlugt. I dag er den prisbelønnet og en af de mest populære selvbrunere i England. Og så er den parabenefri. I kittet får du også en scrub til kroppen samt en såkaldt gradual tan, som bruges dagligt og giver gradvis glød samt en lille skumhandske til påføring. Find det lige her, og få i øvrigt mine – og selvbrunerekspert James Reads – bedste selvbrunertips her. […]