Som et led i samarbejdet med Lily Cole lancerer The Body Shop til juni en limited edition makeupserie, som Lily har lagt navn til. Den indeholder ingen animalske biprodukter, hvad jeg personligt også troede var passé i skønhedsprodukter. Men efter sigende kan du stadig finde fx insektskaller, der bruges til at give farve (det blev Cleopatra i øvrigt berømt på at bruge på læberne) og knuste skaldyr, der bruges til glimmereffekter i nutidens makeupprodukter, men det kan du således være helt sikker på ikke lander i Lilys kollektion. Makeupbørsterne er naturligvis også baseret på syntetiske hår og ikke dyrehår. Det er således ikke for sjov, at man i USA og England taler meget om skønhedsprodukter velegnet til vegetarer og sågar veganere, tag blot Stella McCartneys parfumer som eksempel. Lily Coles eget yndlingsprodukt i serien er den fine lille Lip & Cheek Dome, en cremet gelé i fast form, som du kommer direkte på kinder og læber. Jeg prøvede den i London, og den giver den dér naturlige rødmen i kinderne, som er så attraktiv.
Foto: The Body Shop
2 Kommentarer
Ibby
29. marts 2012 kl. 21:27Fantastiske nyheder, love it…
Mon E.L.F er cruelty really cruelty free?
Charlotte Torpegaard
30. marts 2012 kl. 13:52Hej Ibby,
Nu har jeg tjekket op på E.L.F., og på PETAs hjemmeside anbefaler de det faktisk som netop ‘cruelty free’. Så det må det siges at være.
Mange hilsner, Charlotte