I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Konkurrencer

Cool it (jep, hudpleje der sænker temperaturen)

Jeg har en 5-årig herhjemme, som altid søger det køligste sted på puden, når han skal sove. Han bryder sig ikke om varme i huden. Og han er så åbenbart ikke den eneste, for en helt ny trend af kølende skønhedsprodukter har set dagens lys. Og ja, vi kender jo godt kølende mists og deslige, men disse er alligevel noget andet. For de er skabt med en formel, der, når den rammer huden, sænker hudens temperatur med op til 2,3 grader (i gennemsnit 1,8 grader), så du får en svalende fornemmelse, når du bruger dem (rent teknisk er det noget med en fordampning af fugt og lette olier i formlen, der således føles forfriskende på huden. Det måler man via en såkaldt thermografisk test, der kan måle temperaturfald i huden umiddelbart efter påføring). Første gang jeg stødte på teknikken var i forbindelse med lanceringen af de meget populære ‘cushion compacts’ (hvis du har misset dem, så læs fluks her<<) inspireret fra Korea (tjek blandt andet Lancômes og L’Oréal Paris’ versioner) og nu også i den Énergie de Vie-trio, som du kan blive den heldige testperson af nedenfor. Det er sidste chance i dag, hvis det er dig, vi skal udtrække, så skriv endelig en kommentar. Og hold så øje med den kølende trend. Den kommer du helt sikkert til at se meget mere til fremover.

23 Kommentarer

  • Svar
    Vibe Kjaedegaard
    22. maj 2016 kl. 12:10

    Det lyder så godt, Charlotte. Så kan jeg måske alligevle “få lov” at bruge lidt make up i heden, uden at det smelter af.

  • Svar
    Vibe Kjaedegaard
    22. maj 2016 kl. 12:11

    Det lyder så godt, Charlotte. Så kan jeg måske alligevle “få lov” at bruge lidt make up i heden, uden at det smelter af.

  • Svar
    Majbritt Riiskjær
    22. maj 2016 kl. 13:00

    Mon det har en positiv indvirkning på min rocacea og store porer… Hmm lyder ikke særlig flatterende

  • Svar
    Majbritt Riiskjær
    22. maj 2016 kl. 13:02

    Nyder ihvertfald den kølende effekt fra jaderullen… Er også inspireret af dit indlæg om safe my Face puden- må vist på ønskesedlen! Håber jeg får lov til at prøve Energie de vie-trio

  • Svar
    Annette
    22. maj 2016 kl. 13:52

    Det vil da være perfekt til en person (=mig), der faktisk altid har det varm (året rundt) 🙂

  • Svar
    Eva B
    22. maj 2016 kl. 15:03

    Bare et tip til din 5 årige – jeg elsker også selv en kølig hovedpude og dyne: tempraKon – altså temperaturregulerende dyner med en kold og en varm side er en gave! Guddommeligt at sove i.

  • Svar
    Kathrine A
    22. maj 2016 kl. 16:25

    Dét vil jeg gerne prøve 🙂

    Go søndag!

  • Svar
    Rie Dyrnes
    22. maj 2016 kl. 16:28

    Det lyder næsten for godt til at være sandt, så det må da prøves :O)

  • Svar
    Tina J
    22. maj 2016 kl. 17:55

    Det lyder super! God aften 🙂

  • Svar
    Berit M
    22. maj 2016 kl. 18:14

    Vil også rigtig gerne prøve Énergie de Vie; min vintertrætte hud har stadig ikke opdaget, at vi er i maj måned, så krydser fingre for, at jeg er en af de heldige, så jeg kan få min hud peppet lidt op ;-).. God søndag 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2016 kl. 18:27

    Ja, Vibe, det er helt sikkert noget for dig i heden (din heldige kartoffel;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2016 kl. 18:32

    Majbritt, jeg ved faktisk ikke, hvilken indvirkning, det har på rosacea, men måske den kølende effekt er et forsøg værd. Ift. forstørrede porer, så findes der mange andre ting, der vil virke langt bedre. Hverken Énergie de Vie eller ‘cushion compact’ har fokus på poreformindskelse, så jeg ville nok nærmere kigge på nogle af disse: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/poreminimizers-jeg-anbefaler/2013/03/ og så supplere med særlige produkter beregnet til rosacea. Dem tænker jeg, at du allerede har styr på? Ellers finder du blandt andet La Roche-Posay og A-Derma på apoteket.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2016 kl. 18:32

    … og ja, Majbritt – tjek absolut Save My Face-puden. Og vælg silkebetrækket. Det vil være godt for din hud om natten.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2016 kl. 18:34

    Varm hud må stamme fra et varmt hjerte, Annette, men ja, lidt kølende effekt kunne måske være meget rart indimellem;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2016 kl. 18:35

    Det har jeg aldrig hørt om før, Eva, men vil da fluks tjekke det ud (også til mig selv;) Det lyder virkelig smart. Tak!

  • Svar
    Dorte
    22. maj 2016 kl. 18:55

    Det vil jeg gerne prøve, jeg har så meget varme i kroppen og det er faktisk temmelig ubehageligt, så jeg tænker, at det er et produkt, som jeg vil have stor glæde af.

  • Svar
    Tenna Zarp Munkgaard
    22. maj 2016 kl. 19:10

    Nu kan jeg godt lide varme, men et varmt ansigt er ikke fantastisk. Hjemme hos os ville det nok blive testet på to personer, da min mand kan gå halvt i panik når ansigtet bliver for hedt. Generelt døjer han meget med varme, så det ville nok være en hitter hos ham 🙂

  • Svar
    Lisbeth M.
    22. maj 2016 kl. 19:30

    Indtil videre har jeg brugt Caudalie Grapefrugt Water (mist), som er fantastisk til over-hysset hud og føles dejligt opfriskende. Ellers synes jeg ofte, at den kølende fornemmelse (som er så skøn på huden, både sommer og vinter) ofte kommer fra alkohol og dét fungerer slet ikke for min hud. Det er virkelig spændende læsning Lise og jeg spår det bliver en stor succes, for hvem ville ikke ‘rydde hylden’ for disse nye darlings!?

  • Svar
    Rie Dyrnes
    23. maj 2016 kl. 09:10

    Glæder mig så meget til at se om jeg er en af dem der bliver trukket op af hatten :O)

  • Svar
    Marie
    24. maj 2016 kl. 10:35

    Argh! Endelig! Har ønsket mig dette produkt lææænge. Har altid blussende kinder (ikke hudsygdom), da jeg bare er en af dem, som ikke sveder, men afgiver varmen fra ansigt. AK, make up skøjter af og jeg ligner altid en, som lige burde køle lidt ned 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. maj 2016 kl. 21:35

    Jeg tænker, at det nok mest er Énergie de Vie, der ville være noget for din mand, Tenna (og ikke cushion foundations;). Men ja absolut, mænd kan også have stor glæde af disse fomler, og netop den grønne Énergie de Vie er ikke så feminin i emballagen, at den afskrækker hankøn.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. maj 2016 kl. 21:37

    Ja, Lisbeth, det er noget helt andet end de traditionelle ‘kølere’, der typisk er mists, og lur mig, om der ikke kommer meget mere af dette fremover.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. maj 2016 kl. 21:38

    Det lyder som om det godt kunne være noget for dig, Marie. Lad mig gerne høre, om det virker for dig, hvis du vælger at kaste dig ud i det.

Efterlad en kommentar