I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Cool herreparfumer

Blandt jeres parfumetips var der også én, der nævnte herreparfume til piger, og det er faktisk en stor trend i øjeblikket, at cool kvinder står frem og fortæller, at de bruger Chanel og Dior – til mænd.

En af dem er fransk Vogues Carine Roitfeld, der bruger Yves Saint Laurents Opium for Men. Eller topmodellerne Kate Moss og Gemma Ward, der foretrækker Armani Code for Men, mens skuespiller Kiera Knightley elsker Issey Miyakes L’Eau d’Issey for Men.

Det er blevet cool at bruge herreparfumer, og andre, der foretrækkes af kvinder, er Chanel Allure og Prada Infusion d’Iris for Men. Vi kender det også fra tidligere epoker. Som Coco Chanel, der i 1920’erne skabte røre i den ganske modeverden med en kollektion inspireret af herretøj. Og Marlene Dietrich, der gjorde det androgyne look mere end sexet.

For det handler selvfølgelig ikke om at ligne en mand eller være maskulin, men om at understrege sin femininitet med et pift af noget lidt mere råt.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar