Det var et af de tips, jeg fik med mig hjem, da jeg spenderede en lille uge i Los Angeles hos Ole Henriksen for mange år siden. Nemlig at styrke, klare og ilte huden med isterninger. Ole brugte hybente for som han sagde: ‘Hyben indeholder en af naturens højeste koncentrationer af C-vitamin og citrusflavonoider, der er gode til at styrke hud, kollagen og kapillærer. Du laver blot en stærk te af hyben og når den er afkølet, kommer du den i en isterningebakke i fryseren. Isterningerne kan gnides mod ansigtet, herunder øjenområdet i et minut eller to. Resultatet er fantastisk! Jeg har delt denne hemmelighed med Katy Perry, Jessica Alba, Rene Zellweger og Charlize Theron’.
Kryoterapi, eller kuldeterapi, er langt fra noget nyt i skønhedsøjemed. Det er et godt gammelt trick at bruge en isterning eller en afkølet ske til at massere ansigtet for at få bugt med hævelser, stramme op og sætte gang i cirkulationen, og dermed gløden.
Tilmed virker kryoterapi dulmende på inflammationstilstande i huden såsom akne og udbrud, det får porerne til at syne mindre pga. den sammentrækkende effekt på huden, øjnene til at syne friskere og det kan endda stramme huden op med tiden, fordi ansigtsmuskulaturen aktiveres.
For en sart hud eller en hud med tendens til karsprængninger kan det dog være for voldsomt med is direkte på huden, og derfor er det en rigtig god idé at pakke isterningen ind i gaze eller tyndt bomuld, og så drypper det – og kan pludselig godt gå hen og blive en smule omstændigt.
Vil du gerne nyde godt af kryo’ens mange fordele og stadig passe godt på din hud, så lad os fluks introducere dig for Odacités helt nye Cryo-Tech Tool, der er en gevaldig opgradering af isterningen, skabt af det japansk udviklede krystalmateriale Terahertz, som udmærker sig ved at trække kulde til sig ekstremt hurtigt. Faktisk kræver det kun ti sekunder i et glas isvand, før det er gennem(is)koldt.
Og så matcher formen dine ansigtskonturer ligesom den runde kugle for enden af håndtaget er beregnet til akupressur.
Hvis du også elsker beauty tools, kan vi varmt anbefale at tage et kig på den her<<
Ingen Kommentarer