I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Cecilie og Fiberwig

 
Bliver vi ved stiletterne, så mødte jeg også Cecilie Toklum backstage hos Yde. Toklum laver de fineste sko, og har ofte ekviperet Ydes modeller. Selv ser Cecilie altid fantastisk ud, og jeg kunne ikke lade være med at bemærke de lange vipper. Cecilie afslørede, at hun køber al sin makeup på nettet. De flotte vipper får hun med Becca The Ultimate Mascara først og derefter et lag Fiberwig (læs mere her), begge købt på Chemistdirect.com. Jeg kendte ikke Becca-mascaraen, men har fluks googlet mig frem til, at det også er skønhedsmagasinet Allures favorit, fordi den, som de skriver: ”giver vipperne et fantastisk glosset look, gør dem synligt mere smukke og buede. Du bliver hooked.” Andre musthaves i Cecilies makeuppung er Lily Lolo mineralpudder og MACs sorte eyeliner til den våde kant i øjnene. Psst … mascaraen som alle buzz’er om her i modeugen er L’Oréal Paris Telescopic False Lash
 
 
Foto: Cecilie Toklum

6 Kommentarer

  • Svar
    Anita
    3. februar 2012 kl. 14:54

    Åhh ja, det australske mærke Becca laver bare helt fantastisk make-up! Blev selv hooked da jeg var i Sydney for et par år siden. Især deres beach tint (transparent creme til kinder og læber, giver det smukkeste “flushed” look), creme blush, primers og foundations kan jeg på det varmeste anbefale! Og listen over kendis-skuespillerinder, sangere og modeller, der bruger det er lang! Men har faktisk ikke prøvet mascaraen, så den vil jeg da helt bestemt bestille med i min næste ordre! Desværre kan man ikke få mærket i Danmark, det tætteste er Stockholm, Berlin og London. Selv bestiller jeg altid direkte på beccacosmetics.com/eu. Så er tippet givet videre – og jeg er altså på ingen måde ansat eller lignende 🙂

    Anita

  • Svar
    Fotos
    3. februar 2012 kl. 19:49

    FiberWig kan man da få i Matas, så der er ingen grund til at bestille den på nettet… medmindre den er billigere der selvfølgelig 😉 Der er et par af mine veninder der bruger den og de er vilde med den 🙂

    Synes virkelig også at Toklum er smuk kvinde, hun har virkelig sin egen stil – og så laver hun VILDE sko! 😀

  • Svar
    Kendte
    4. februar 2012 kl. 06:06

    Køber dem billigere på nettet 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. februar 2012 kl. 11:27

    Kære Anita,

    Tak for din gode kommentar og dine tips omkring Becca. De er hermed fluks givet videre. Og ja, det er ærgerligt, at det ikke fås i Danmark, men hvem ved, måske der er nogen, der læser dette og får lyst til at tage det ind;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. februar 2012 kl. 11:32

    Kære Fotos,

    Ja, Fiberwig fås hos Matas (eller har i al fald kunnet fås hos Matas – jeg er lidt i tvivl om den stadig fås herhjemme), men Cecilie fortalte mig, at det er billigere på nettet.

    Derudover findes der forskellige versioner af Fiberwig. Den version, vi har i Danmark, er ikke den samme som den ultrahypede fra Japan, der fik alle de japanske kvinder til at gå amok. Vi har langt mere restriktive regler for kosmetik herhjemme, så den oprindelige version gik ikke igennem nåleøjet. Jeg ved godt, at vi skal være glade for restriktionerne herhjemme, men jeg bliver også nødt til at sige, at den Fiberwig, der sælges i udlandet, er langt bedre og giver langt flottere vipper.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. februar 2012 kl. 11:33

    Kære Kendte,

    Tak for din kommentar om Fiberwig. Tippet er hermed fluks givet videre.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar