Brown Mascara is the no makeup makeup version of lashes. Sådan skriver skønhedsbiblen Allure og giver endnu et skub til den megatrend som brun mascara har været det seneste halve år.
Det startede på Tiktok med over 20 millioner views, gik viralt på alle sociale platforme under hashtagget #brownmascara og var pludselig på alles vipper.
Brun mascara.
Hvor sort altid har momentum, giver brun et lidt blødere look og har særligt været eftertragtet til lysere hudtyper, blondt og rødt hår, og til lyse vipper.
Nu har en ny generation af mascara gjort brun til en kæmpetrend for alle, uanset alder, hudtone og hårfarve.
Brun er nemlig ikke længere bare brun, og det er absolut ikke ligegyldigt, hvilken brun mascara, du vælger. Spørg blot Gucci Westman, der var hele 22 forsøg igennem, før hun nåede frem til den helt rigtige brune farve på sin mascara, som rigtig mange af jer allerede har kastet jer over.
Gucci helmede ikke, før hun sad med en smuk, dyb chokoladebrun mascara i hænderne. Hverken for varm eller for kold, for mørk eller for lys. Bare smukke, delikate, superchikke vipper som hun fremhæver yderligere med en brun eyelinerstreg for ekstra dybde og effekt.
Og nej, elsker du sort, skal du selvfølgelig ikke smide din sorte mascara på porten. Du kan stadig få vipperne i den nye mascara, for Gucci Westman har selvfølgelig inkluderet en sort version også – en blæksort, blank, cremet sort med tilhørende sort eyeliner.
Men kunne du tænke dig at flirte med den brune megatrend, så fås det ikke smukkere end med denne nye Eye Want You Mascara Le Brun Clean.
Ingen Kommentarer