Skriver du også om mode, bliver jeg indimellem spurgt om, og ja, min fortid som moderedaktør på Eurowoman (og modeekspert på Go’morgen Danmark) fornægter sig ikke. Jeg elsker at lade mig rive med at smukke kjoler og nye trends, men det er skønhedsverdenen, der først og fremmest har mit hjerte. Så her på skønhedsbloggen sniger moden sig hovedsageligt ind, når den har en eller anden form for skønhedsfokus, som nedenstående foto fra Diors Resort-kollektion forleden, hvor Dior-designer Raf Simons fandt inspiration i blushes til farven blush pink. Skriv dig endelig denne farve bag øret her i sommer – både til kjolen og kinderne. Der var i øvrigt også skønhedsfarver i Cannes forleden under filmfestivallen, hvor topmodellen Georgia May Jagger bag en lipstick red gallakjole. Ja ja.
Backstage
Blush Pink
Forrige indlæg
Dén der Ole Henriksen (og hvad der ellers reddede min aften)
Næste indlæg
Pangfarver og pedicure, der afstresser
4 Kommentarer
Mie
21. maj 2013 kl. 14:29Kære Charlotte,
Jeg har lige købt din nue skønhedsbog og nåede, lige inde min bus kom at læse om hårshampoo. Du anviser bl.a. til John Master (kan ikke huske om det præsic staves sådan) og Less it more.
Hvilket mærke vil du anbefale mig, da jeg har normalt til tykt hår? Jeg får nogle gange lavet striber i håret, men heldigt for mig, tager mit hår godt imod farven og holder overraskende længe, hvilket jeg sætter pris på, da jeg ikke ønsker at farve det ofte. 🙂
Tak for hjælpen, Charlotte!
Ps. Det jeg nåede af læse i bogen var rigtig, rigtig godt! Jeg har allerede lært en masse, og en puge som mig, der går op i rene produkter elsker alt din viden om emnet! Og som du skriver! En læbestift fra Chanel skader ikke! Den filosofi vil jeg leve efter!
Kh Mie
Nina
21. maj 2013 kl. 15:46Nu smider jeg lige en hurtig kommentar apropos bogen – for hvornår mon den lander på biblioteket, ved du det Charlotte? Er sikker på, den er fantastisk læsning, ligesom din første bog 🙂
Charlotte Torpegaard
22. maj 2013 kl. 10:00Kære Mie,
Tak for din hilsen, og dejligt at bogen er faldet i god jord. Hvorvidt du skal vælge den ene eller den anden shampooserie afhænger af din smag. John Masters Bare er et uparfumeret alternativ til dem, der gerne vil have økologisk hårpleje, men uden duft, mens Less Is More dufter af lindeblomst. Begge kan bruges til din hårtype.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
22. maj 2013 kl. 10:02Kære Nina,
Mange tak for din søde hilsen. Bogen skulle gerne lande på bibliotekerne samtidig med boghandlerne. Bibliotekerne bestemmer selv, hvad de køber ind og i hvilken rækkefølge, så er den ikke allerede på dit bibliotek, så er det bare at spørge efter den.
Jeg håber, at du synes om den;)
Mange hilsner, Charlotte