Åh, dette kan jeg tale om i uendeligheder. Om hvor meget plads, det giver, når du rydder op derhjemme (jeg tager en stor tørn hvert år til nytår – ahhh) og det gælder selvfølgelig også dine skønhedsprodukter. En rodet makeuppung med nysetør pudder, gamle læbestifter med påklistrede Gajol’er vidner ikke om den store selvkærlighed. Og det gør årgamle cremer, fedtede parfumer og knuste øjenskygger bagerst på hylderne i badeværelset heller ikke. Det er også spildtid, når du hver morgen skal lede efter dine yndlingsprodukter i kurve og skabe. Det kommer jeg til at tage meget mere fat i her på skønhedsbloggen, så hold dig endelig til. Jeg har et par spændende ting i (skønheds)ærmet i den henseende. I mellemtiden kan du jo anskaffe dig en af tidens mest hypede skønhedstrends: Paletten. Der organiserer for dig.
Ilovebeauty tips
Bliv mere organiseret #3
Forrige indlæg
Nyd naturen! #2
Næste indlæg
Smil, det luner #4
2 Kommentarer
Helle Skovdal
5. januar 2016 kl. 16:57Enig, fik den skønneste palette med skønne parabenfrie skygger fra Nilens jord i julegave
Charlotte Torpegaard
6. januar 2016 kl. 17:52Det var da en dejlig julegave, Helle;) – og jeg er også langsomt begyndt at udskifte mine mono-skygger med fine paletter.
De bedste hilsner, Charlotte