I går aftes var jeg inviteret til middag på toppen af Illum for at høre nærmere om den nye Beauty Hall, de åbner til maj. Vi taler udelukkende eksklusive skønhedsmærker og også en del af de nichemærker, mange af os har gået og sukket efter de seneste år. Vi taler Creed, By Kilian, Quai, Aurelia og mange flere.
Det var også derfor (altså middagen, ikke de nye mærker) at jeg måske lød lidt rusten i stemmen i morges, da jeg blev interviewet af Benedicte Balling på NOVA FM om unge kvinders rensevaner. Eller mangel på samme.
For en ny undersøgelse viser, at 44% af unge kvinder mellem 14-25 år ikke fjerner deres øjenmakeup, inden de går i seng. I kender min holdning til den sag (og ellers kan den læses her og det gælder os alle jer, der har rundet de 25), og måske kender I også min holdning til den allestedsnærværende contouring-trend, som jeg diskuterede med makeup-maestro Søren Hedegaard backstage til Stasias show her til aften. Det kan du læse mere om næste gang, du klikker ind. Der afslører jeg også, hvad Søren bruger sin airbrushmaskine til, når der ikke er makeup i den (det skal jeg også prøve!).
Ingen Kommentarer