Ind ad døren har jeg også for nylig fået Balm Balms nye ansigtsplejeserie. Hvis du læser min skønhedsblog jævnligt, vil du allerede have hørt om Balm Balm, der er en superfin serie af helt igennem økologiske balms til hud, neglebånd, læber, smårifter, babynumser og sågar i håret kan de bruges. Fordi de ikke indeholder vand, er produkterne 100% økologiske og helt uden konserveringsmidler.
Nu er mærkets længe ventede ansigtsserie netop kommet på hylderne, og den er ventetiden værd. Tænk det lidt som din bedstemors hudplejerutiner med tynde muslinsklude til at fjerne renseolien, og en hibiscus-ansigtsmaske, som du selv rører op med vand.
Balm Balm har allerede modtaget adskillige priser for deres balms, der bliver revet af hylderne, og jeg er ret sikker på, at der vil falde en pris eller to af for ansigtsserien også.
Ingen Kommentarer
lotte P.N
8. juni 2010 kl. 13:51Hej Charlotte,
Hold da op hvor er den fin..det lyder sjovt med masken der skal røres op, jeg kan rigtig godt lide den grønne Balm BAlm som jeg læste om herinde at amn kunne bruge til parfume. Ved du noget om hvor man kan købe den her gule variant henne?
Tak for god blog – er rigtig tit inde og kigge, jeg skal til at prøve yoga hot på din anbefaling også;o)
Med venlig hilsen
Lotte Peros Nørregaard
Solrød
Charlotte Torpegaard
8. juni 2010 kl. 15:28Hej Lotte,
Tak for din kommentar. Jeg er rigtig glad for, at skønhedsbloggen kan inspirere!
Den nye, gule Balm Balm-serie er virkelig fin, så glæd dig. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 3321 2155.
Rigtig god fornøjelse, Charlotte
Rikke Bøg
23. juli 2010 kl. 17:05Hej Charlotte
Jeg har tilladt mig at sætte din fine artikel om Balm Balm ind på http://www.balmbalm.dk her på facebook også. Det håber jeg er i orden.
Med venlig hilsen
Rikke Bøg
http://www.balmbalm.dk – website
Charlotte Torpegaard
24. juli 2010 kl. 12:45Hej Rikke,
Tak for din hilsen – og dejligt at du synes om Balm Balm-indlægget. Sålænge du linker til mig, så er du altid meget velkommen til at lægge det ud.
Mange hilsner, Charlotte