De fleste forskere i skønhedsbranchen – og jeg har mødt virkelig mange gennem tiden – er meget konservative, taler forskersprog og er, ja, lidt småkedelige for at sige det, som det er. Sådan er REN Skincares Dr. Colette Haydon ikke! Til 15-års fødselsdagen mødte hun op med opsat hår og i guldpailletbukser, mens hun fortalte – ikke om peptider og messengers – men historier om huden som et viktoriansk hus med butlere, køkkenpersonale og fine damer. Hun elsker gode omegaolier, som i hendes verden er den vigtigste ingrediens at kigge efter, når man køber hudpleje, og så har hun – i al fald for mig – en ny måde at se på rensning af huden på. Det handler nemlig ikke kun om at fjerne snavs og makeup (det handler det selvfølgelig også om), men også om at støvsuge huden for frie radikaler, som er dem, der laver ballade i din hud. Det gør du med gode antioxidanter og føromtalte omegaolier, så du renser huden både indefra og udefra. Endnu en god grund til at tilføje masser af antioxidanter til din hudplejerutine. En anden ting, du også med fordel kan tilføje, hvis du spørger Colette, er RENs nye hyaluronsyre-pakkede Instant Firming Beauty Shot, der giver et øjeblikkeligt løft og ‘plump’ til huden. Den kommer til februar.
Skønhed
At fjerne frie radikaler er også at rense huden!
Forrige indlæg
En REN hilsen fra Stockholm
Næste indlæg
Skønhed på budget
4 Kommentarer
Nanna
21. november 2014 kl. 03:24Hej Charlotte, hvilke olier anbefalede hun så? Eller har du nogle man kan spise, hvor du vitterligt kan se en forskel på huden? Kh Nanna
Charlotte Torpegaard
21. november 2014 kl. 07:35Hej Nanna,
Colette anbefaler selvfølgelig RENs egne produkter, som hun har formuleret (herunder den Omega-serum, du kan se på billedet ovenfor, og som er gået hen og blevet lidt af et REN-kultprodukt, men der er Omega i de fleste af deres produkter). Derudover kan jeg for min part tilføje produkter som fx Caudalíes nye Polyphenol-serie med masser af antioxidanter og Trilogy Antioxidant+. Du kan læse mere her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/og-sa-tilbage-til-antioxidanterne/2014/06/
Indvortes kan jeg anbefale MK Oil, som du tager som et shot hver morgen sammen med aroniajuice. Jeg har skrevet lidt om den her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/et-produkt-jeg-har-kastet-mig-over/2012/05/
Mange hilsner, Charlotte
Kalman
26. november 2014 kl. 21:47altid godt med gode råd
jeg må snart prøve den MK olie, skal lige først blive færdig med Møllers tran
Charlotte Torpegaard
27. november 2014 kl. 11:53Hej Kalman,
Ja, MK Oil kan absolut anbefales – både for din sundhed, dit velbefindende og din hud.
Mange hilsner Charlotte