Det er dukket op flere steder de sidste par måneder. Astro Beauty. Eller det kalder vi det i al fald hos os, når skønhedsmærkerne parrer farver, konsistenser og produkter med et særligt stjernetegn.
Uanset om du tror på stjernerne eller ej, kan de fleste af os ikke sige os helt fri for lige at bladre om til dem for at se, om der skulle være noget godt i vente eller hvad der måtte kendetegne netop os. Fun facts om stjernetegn er også en af de mest delte ting på Instagram.
Faktum er, at vi altid gerne vil ses og bekræftes som dem, vi er, især hvis vi indimellem selv kan blive i tvivl.
Så vi har taget opgaven på os og lancerer månedens stjernetegn med alt, hvad dertil hører af skønhedsprodukter, yndlings-spisested, planter, der matcher og musik, der lyttes til.
Læs med her, hvor vi starter ud med vandmanden, hvis stjernetegn vi går ind i dag. Når det handler om vandmanden, taler vi kendetegn som spontan, utraditionel og trendsættende, så er du ikke til stjernetegn, er der helt sikkert stadig gode tips at hente (og kender du en vandmand, der jo lige om lidt har fødselsdag, er der også gode gaveidéer).
Enjoy.
PS: Vil du gerne have dit eget stjernetegn direkte i indbakken, så husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
Ingen Kommentarer