Hvis du ikke allerede har hørt om Epidermal Growth Factor eller EGF, som det kaldes, så kommer du til det. Proteinet, der indtil nu hovedsageligt har været udbredt i antiage-hudpleje i Asien, er for nylig lanceret i sin reneste planteform af et islandsk firma, SIF Cosmetics, der har fået så stor succes, at de ikke kan følge med efterspørgslen. 10% af alle islandske kvinder bruger allerede EGF Bio Effect Serum, i Italien er de italienske kvinder fuldstændig afhængige og for nylig erklærede avisen The Independant det islandske vidunderserum som en af de 5 største hudplejetrends lige nu. Nu er turen kommet til Danmark, hvor en lille klinik i Skodsborg allerede har solgt i hundredvis af de små flasker, der hævder at kunne kurere alt lige fra manglende glød til psoriasis, eksem, pigmentforandringer, rødme og rynker. Interesseret? Hold øje med EGF-serummet, der kommer på hylderne hos Magasin og en række skønhedsklinikker herhjemme sidst i denne måned – og her på skønhedsbloggen, hvor jeg helt sikkert kommer til at skrive mere om fænomenet.
Ingen Kommentarer
Annette
8. august 2010 kl. 14:23Puha, det lyder som noget der er dyrt 🙂
Charlotte Torpegaard
9. august 2010 kl. 07:46Hej Annette,
EGF serum koster omkring 750 kr., så ja, det er ikke helt billigt. Til gengæld skal du kun bruge en enkelt dråbe eller to ad gangen.
Jeg ved, at firmaet kommer til at være rundhåndede med prøver til lanceringen, så det er bare med at holde sig til.
Mange hilsner, Charlotte
Vanity hvaffornoget « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
7. august 2011 kl. 14:34[…] også meget populær hos trendimperiet Colette i Paris) og du finder indlægget her. Vanity X er relativt nyt på det danske marked, men blev hurtigt en del af modeugens buzz […]