Den kinesiske Gua Sha-sten er mit bedste tip mod cellulite, eller appelsinhud som den så yndigt kaldes. Jeg fik for nylig en mail fra Camilla på 17 år, der har spottet begyndende cellulite på bagdel – og lår, og spørger, om det virkelig kan passe i så ung en alder.
Faktum er, at cellulite er et anliggende for 90% af alle kvinder uanset alder og vægt. Det rammer således også tynde kvinder, men synes mere tydeligt, jo mere man vejer (og mere tydeligt om vinteren end om sommeren, hvor solgløden skjuler det lidt). Ifølge Dr. Murad, der er en af USAs autoriteter på området, kan cellulite således ikke mindskes ved vægttab eller påsmøring af cremer (de kan til gengæld gøre huden blød og glat at se på, så det synes mindre), men skal bedres ved at tilføje særlige næringsstoffer til kosten, så huden bliver mere fast indefra. Naturligvis byder han på et perfekt kostprogram i sit sortiment – og i øvrigt en interessant bog om emnet.
Mit bedste råd er at Gua Sha’e 5-10 minutter kombineret med god motion. Dét og så vinterbadning, der gør en kæmpeforskel.
Ingen Kommentarer
Anni
7. september 2011 kl. 22:09Hej Charlotte
Nu spørger jeg nok rigtig fjollet, men findes der en speciel børste til formålet??
På forhånd tak!
Charlotte Torpegaard
8. september 2011 kl. 11:15Hej Anni,
Det er absolut ikke et fjollet spørgsmål. Du kan bruge forskellige ting til tørbørstning. Selv bruger jeg enten en god, gammeldags hamphandske eller en tørbørste (minder om en badebørste). Begge dele kan erhverves for omkring 40 kr. hos Matas eller helsekosten.
Rigtig god fornøjelse, Charlotte