Kure Bazaar Paris bliver anbefalet en del i denne uges Alt for Damerne, hvor skønhedstemaet er sommerlakker. Det gælder både Gypsy (som desværre ikke er til at få hjem i øjeblikket, beklager, men tjek i stedet sommerens helt store hit Juicy i stedet), Fuji (den fineste lyslilla, der leder tankerne hen på kirsebærblomster og hævdes at have samme farve som området omkring Fuji-bjerget i Japan) og Clean, som er den ubetinget bedste basecoat, du kan få fingre i.
Og lad mig supplere med Glow-lakkerne, der også er et stort sommerhit lige nu. De to Glow-lakker, som vi har eksklusivt hos os, er nærmest som lipgloss til neglene. Du ved, hvis almindelige neglelakker dækker som en læbestift, så svarer Glow-lakkerne til den lettere lipgloss, der også har den bonus at de har mere shine end de andre. Rose Milk Glow har et touch af peach, mens French Rose Glow har touch af rosa.
Det er sidstnævnte, du ser på billedet ovenfor.
Ingen Kommentarer