I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

All white

At den hvide farve blev Margielas kendetegn var i virkeligheden lidt af en tilfældighed. Da Margiela startede sit modehus, havde han ingen penge, og fandt møbler og interiør i gader og stræder, på loppemarkeder og fra butikker over hele verden. Alt havde forskellige farver og forskellig stil, og for at skabe ensartethed malede han det hele hvidt. I dag er den hvide farve blevet nærmest symbolsk med Margielas minimalistiske univers, og kendetegner alt, hvad han laver fra udstillinger, butikker og bøger til den længe ventede parfume, der nu er på danske hylder. Flakonen er som en apotekerflaske med kridhvid etiket og font fra en gammeldags skrivemaskine. Untitled, ingen titel.  

Foto: Maison Martin Margiela

8 Kommentarer

  • Svar
    Conni Nørskov
    25. august 2011 kl. 12:46

    Sjovt, som dine seneste indlæg har ledt mine tanker tilbage til min allergrønneste ungdom, da jeg stod i lære som – ja, bygningsmaler. Fastklistrede gajoler og tørre læbestifter ledte tankerne tilbage til fagskolen, hvor læreren sagde til os, at beskidt værktøj kendetegnede en dårlig håndværker, og hvor vi, i den efterfølgende pause, alle sammen pludselig stod oppe ved vaskene og rensede spatler og pensler til den store guldmedalje. Ingen skulle sige om os, at vi var dårlige til vort fag! Og pensler fik jeg lært at gøre rent på den rigtige måde, hvilket jeg naturligvis drager nytte af i dag, når det gælder makeuppenslerne; for uanset om det er væggene eller ansigtet der skal males, skal værktøjet og hygiejnen jo være i orden, for et godt resultat. Sidst, men ikke mindst fik jeg ligeledes associationer til min læretid pga. Margielas hvide farve; min læretid var nemlig tilbage i midt-firserne, da ALT bare skulle være hvidt. Som udgangspunkt en lækker farve, der signalerer rent og sofistikeret, men der var godt nok ikke meget spræl og udfordringer i at være maler;-)
    p.s. tjek meget gerne min nybagte blog ud 🙂

  • Svar
    Paulina Lykke
    25. august 2011 kl. 15:46

    Hej Charlotte.
    Tak for et rigtig godt oplæg igår om Margielas hemmelighedsfulde univers. Man blev dybt fascineret og den nye parfume er et must ifølge mig 😉

    – Paulina Lykke

  • Svar
    Karen B.
    25. august 2011 kl. 20:12

    Det er en fantastisk smuk og helt enkelt flakon.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. august 2011 kl. 21:10

    Kære Conni,

    Tak for din fine hilsen, og dejligt at høre, at du er blevet ledt (positivt) tilbage i minderne. Sjovt med malerpensler og makeuppensler, og med den hvide farve. Jeg mindes godt nok, at jeg havde gang i noget med svampemaling i midtfirserne, men det var måske i virkeligheden først senere …

    Og tillykke med din nye blog. Jeg håber, at du får succes med den.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. august 2011 kl. 21:12

    Kære Paulina,

    Mange tak for din hilsen, og det er dejligt at høre, at mit oplæg faldt i god jord. Det var nu også et veloplagt og interesseret publikum – og et godt emne. Jeg er helt enig, Margielas parfume er et must lige nu, og en af de parfumer, der virkelig skiller sig ud.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. august 2011 kl. 21:13

    Kære Karen,

    Tak for hilsen, og har du allerede fået fingre i den? Jeg kører en konkurrence om hele tre styk af parfumen her på skønhedsbloggen over weekenden. Så hold endelig øje.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen B.
    25. august 2011 kl. 21:33

    Kære Charlotte
    Nej, jeg har ikke engang duftet til den endnu. Men flasken er skøn – hvid er det “nye sort”:o) – og jeg skal nok holde øje med konkurrencen:o)

  • Svar
    Karen B.
    28. august 2011 kl. 19:50

    Kære Charlotte,
    Mødtes med en veninde i dag, som havde Margiela-parfumen på – og den duftede fantastisk;)

Efterlad en kommentar