I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Ærlig børstesnak

Jeg benyttede også lejligheden til at tage en lille børstesnak med Annalisa, der har mange års erfaring med film- og showmakeup. Jeg har nemlig fået et spørgsmål her på skønhedsbloggen, fra Louise, der gerne vil vide, om naturhår eller kunsthår er bedst, når man vælger pensler og børster.
Overordnet er det en smagssag. For nogle er børster med animalske hår udelukket, mens det for andre ikke betyder noget. Fordelen ved naturhår er, at de holder bedre på pudder og øjenskygger, og dermed hurtigere giver dig det resultat, du ønsker.
Fordelen ved kunsthår er, at de ikke fælder, og at du dermed undgår de små, irriterende børstehår i din nylagte makeup. Hos Aveda er alle pensel- og børstehår silikonebaserede, og Annalisa anbefaler, at du parrer børste og pudder fra samme mærke, så du er sikker på at få det bedste resultat (men det tænker jeg er et lille marketingtrick til at få dig til at købe børster med).
Derudover fik jeg et lille bonustip: Hvis du indimellem renser dine makeupremedier i en alkoholbaseret væske (fås på apoteket), så holder de længere end hvis du hver gang vasker dem i vand og shampoo.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar