I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Åh, vi kommer virkelig til at savne disse

Lad mig bare sige det således; jeg har fyldt godt op af mit eget lager på nedenstående produkter, så de kan forblive i mit skønhedsliv lidt endnu.

Desværre kommer vi ikke til at have dem på hylderne længere.

Så jeg har sikret mig et eksemplar af hver af de fine Lip Sheens fra Olio E Osso som er noget nær de bedste flydende læbestifter, jeg har prøvet. Den gyldne lipsheen, som er virkelig smuk her om sommeren med solglød og farve i kinderne. Den rosasom jeg altid får komplimenter for i pavillonen, når jeg har den på. Og den røde, åh den røde, der er så fantastisk pæn – og holdbar – og et must, hvis du godt kan lide rød læbestift.

Jeg har også sikret mig en af hver af Ukas forrygende Essential Mists, som jeg slet ikke kan undvære. Dream til den gode søvn, ikke mindst til varme sommernætter og når man er ude at rejse; Hug, der føles som et omsorgsfuldt kram, og Balance, min absolutte favorit her om sommeren, hvor den føles som et frisk pust til både krop og sjæl (må jeg samtidig anbefale at starte morgenerne i badet med Balance Body Washog Body Oil som heldigvis ikke løber nogen steder).

Og så har jeg taget et af hvert af de to fine Ellis Brooklyn duftlys med i sommerhus.

Det tog mig lang tid at finde duftlys, der er præcis så delikate, underspillede og bæredygtige, som jeg ønsker dem. De er håndblandet i New York af sojavoks og naturlige duftnoter. Det smukke røgfarvede glas er håndlavet, skabt af blyfrit genbrugsglas (jeg genbruger det til mine makeuppensler).

Og så er duftene udsøgte.

Hvorfor fortæller jeg det?

De sidste par år har (også) haft indflydelse på nogle af de mærker, vi elsker at have på hylderne hos os. For nogle har det betydet, at råvarer eller emballage ikke har været – eller er – til at få fat i. For andre, at der er blevet kigget dybt i produktudvalg og skåret ind til benet.

Det har vi naturligvis den største respekt for.

Men det ændrer ikke på, at vi kommer til at savne hvert eneste af nedenstående produkter, som ikke kommer på vores hylder fremadrettet. For hvert produkt hos os er særligt udvalgt og intet står på hylderne uden grund.

Derfor har vi også købt hjem, så I – ligesom jeg – kan nå at fylde op en sidste gang. Det lyder så endegyldigt, men faktisk har rigtig mange af os et meget nært forhold til vores skønhedsritualer, og det kan være virkelig trist at skulle skilles fra dem.

Der er ikke voldsomt mange af hver, så slå til.

Du finder dem samlet lige her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...