Hold dig ikke tilbage med vipperne i nytåret. De må gerne være så lange, sexede og flirtende som muligt.
Kigger du i udlandet, tæller den falske vippetrend alt lige fra vipper af mink, fjer og similisten til ægte diamanter. Det kan måske lyde lidt tacky, men vælger du resten af dit outfit og din makeup med omhu, kan det være superflot. For ikke at sige iøjnefaldende.
Vil du gå linen ud, så find festlige falske vipper hos butikker som Teaterkælderen på Vesterbrogade i København, hvor de også har den bedste øjenvippelim, så vipperne holder hele natten. De lidt mere diskrete af slagsen finder du blandt andet hos MAC, Make Up Store og Lancôme. De sælger også de små vippeindsatser, som du kan sætte ind mellem dine egne vipper, så det ser helt naturligt ud. Skulle du befinde dig i udlandet, så er ingen bedre til vipper end Shu Uemura.
Husk at det er en stor trend lige nu at sætte falske vipper langs vippekanten både foroven og forneden. Lidt à la Twiggy.
Ingen Kommentarer
… og går til vipperne « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
12. oktober 2011 kl. 08:23[…] Læs også Yderst iøjnefaldende […]