Alle, som er noget i modeverdenen, går i Margiela. Tidligere chefredaktør for fransk Vogue Carine Roitfeld, Balenciagas Nicolas Ghesquière, Marc Jacobs og den nu hedengangne Alexander McQueen er blot nogle af dem. Også berømtheder som Gwyneth Paltrow, Tilda Swinton, Róisin Murphy og Chloë Sevigny er fans, ligesom Sarah Jessica Parker gang på gang er blevet spottet i Margielas Tabi-støvler, der er udformet med separat storetå, så de mest af alt minder om et par hesteklove. Margiela er kendt for at vende op og ned på konventionerne. Han skaber aftenkjoler af gamle slagterforklæder, dekonstruerer vintagetøj for at sy det om, og vender vrangen ud på tøjet for at vise konstruktionen til forbrugeren. Eller hvad med en paryk af gamle pelse? Og en pels af gamle parykker?
Foto: MMM
Ingen Kommentarer