Der er vist ingen af os, der ikke er ramt af tragedien i Nice i går aftes, og de sociale medier strømmer over med hilsner, blomster og kærlighed. Det fik mig til at tænke på en snak, jeg havde med designerduoen Viktor & Rolf i Paris sidste sommer, hvor de fejrede 10-års jubilæum for deres parfume Flowerbomb. Den blev lanceret som en drøm fra to skæve designere, der gerne ville skabe en bedre verden med en blomstereksplosion af en parfume som modpol til mørke, krig og uvenskab. De skrev sågar et eventyr om blomsterbomben, der stopper den onde krig. Det startede som et hobbyprojekt, hvor de to mailede små eventyr til hinanden ‘som en slags afslapning’. Og endte i smukke, lyserøde stakke i førende butikker, hvor de blev revet væk. Akkurat som duften gjorde. ”Flowerbomb er et symbol i tiden. Særligt nu hvor det er vigtigere end nogensinde at have noget, der udtrykker kærlighed og skønhed. Man kan vitterlig gøre en forskel. Tanker er meget powerfulde, og det samme er parfume,” lød det fra d’herrer Viktor & Rolf i paris, “alt, hvad vi laver, har mange lag, men det starter altid eksplosivt og ender meget romantisk, ligesom i eventyrerne”. Jeg satser stærkt på at det fine og romantiske venter os lige om hjørnet.
Ilovebeauty tips
#8 Om en parfume, der skal redde verden
Forrige indlæg
#7 Tidens hotteste sundhedsdille (helt bogstaveligt!)
Næste indlæg
#9 Selv jeg kan finde ud af at meditere med denne!
4 Kommentarer
Eva B
15. juli 2016 kl. 18:57Det kan jeg godt huske. Flowerbomb lanceringen og den smukke tanke. Dejligt, du lige skrev om blomsterbomber og ønsket om fred i verden i dag
Anne H
16. juli 2016 kl. 15:03<3 En smuk tanke! Og smukt indlæg!
Charlotte Torpegaard
17. juli 2016 kl. 19:28Hvor dejligt, det faldt i god jord, Eva. Tak for din hilsen;)
Charlotte Torpegaard
17. juli 2016 kl. 19:29Det er nemlig en virkelig fin tanke bag en parfume, Anne – og de mener det virkelig!;)