I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

#7 Á la Francaise (eller der er masser af andet i livet end at stå foran spejlet)

I dag er det Bastilledag i Frankrig (i øvrigt en vild oplevelse, hvis du skulle være på de kanter her i sommerferien) og jeg synes, at det er på sin plads med lidt fransk skønhedselegance. En af de franske kvinder, som alle vender blikket mod i øjeblikket, er Caroline de Maigret – kvinden bag bogsuccessen How to be Parisian wherever you are (absolut anbefalelsesværdig hængekøjelæsning i øvrigt). Jeg mødte hende i Paris til Lancômes 80-års fødselsdag, og hun har den dér afslappede tilgang til skønhed, som vi allesammen kunne lære lidt af. Som at ”den parisiske kvinde har accepteret idéen om, at hun ikke er perfekt. Og det lever vi fint med. Vi er ikke på konstant jagt efter perfektion” og “i dag giver kvinder sig selv tilladelse til at være forførende i en langt senere alder end tidligere. Kvinder har ret til at blive fejret præcis som de er”. Hun tager i øvrigt bad om aftenen og lader håret lufttørre (aldrig føntørring), så det får den dér naturlige struktur og volumen, mens man alligevel sover. Hey, der er masser af andet i livet end at stå foran spejlet. Caroline de Maigret har lavet en – virkelig fin! – makeupkollektion sammen med Lancôme, som kommer på hylderne sådan cirka, når du er retur fra sommerferie. Jeg kan kun anbefale at holde et vågent øje.

 

2 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    17. juli 2015 kl. 11:18

    Hun er skøn, og inspirerende!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. juli 2015 kl. 21:43

    Det er hun nemlig;)

    xCharlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...