Som lovet har jeg lokket Gun-Britt (som jeg også laver de meget populære håraftener sammen med) til at lave tre små webisodes med nytårshår, som du let selv kan sætte. Okay, den tredje opsætning, som kommer på senere i dag, kræver nok et par glas champagne og en veninde med en ferm hånd, men det gør det jo blot så meget desto mere hyggeligt.
Derudover har du brug for en kam til at toupere med, lidt hårpudder (Gun-Britt bruger sin egen Stardust hårpudder i den farve, der matcher din egen hårfarve) samt hårlak (Gun-Britt bruger sin egen Styling Spray Soft). Gun-Britts første bud på moderne nytårshår er denne snoede hestehale, som du får anvisninger på her.
Jeg vil anbefale, at du ser hele videoen igennem først, så du får helheden i frisuren, og derefter snupper den trin for trin.
Ingen Kommentarer