Efterår rimer (ofte) på tørre læber og vi har allerede haft rigtig mange besøg i skønhedspavillonen i den henseende de sidste to uger – og til det er der kun én ting at sige og det er Henné Organics. Verdens bedste læbeprodukter, hvis du spørger mig. Men vidste du, at dine Henné-produkter kan bruges til meget andet? Her er 6 tips, vi gerne deler ud i pavillonen.
- Det er vist efterhånden ingen hemmelighed længere, at dette Lip Serum er eminent til de dér små rynker om munden, som de fleste af os får med tiden (for real, det virker). Men vidste du, at Lip Serum også kan bruges på de såkaldte 11-taller, altså bekymringsrynkerne mellem brynene? Rul blot på dem også og så er der én bekymring mindre.
- Har du tørre læber, er denne læbebalm absolut uundværlig. Men vidste du, at den også dobler som den fineste eyegloss, hvis blot du påfører på øjenlågene i et gavmildt lag (i en håndevending kan den også bruges som highlighter på kinderne)?
- Hvis du først har prøvet de fine farvede Lip Tints på læberne, er der ‘no going back’. Bløde, plejende, skinnende i de smukkeste farvetoner. Men vidste du at de også kan bruges til at give et strejf af farve på kinder og øjenlåg, hvis du løber tør for blush eller øjenskygge? Vores efterårsfavorit er Intrigue,
- Og nu vi er ved de fine Lip Tints, så har du måske allerede en yndlingsfarve blandt de fire. Men vidste du, at du let kan blande din egen farve ved at bruge to ovenpå hinanden. En favorit hos er først at lægge et tyndt lag af Intrigue efterfulgt af et lag Coral for de smukkeste jordbærfarvede læber.
- De små, og yderst velsmagende, læbescrubs er ikke kun geniale til tørre læber, som de fjerner på et øjeblik. Men vidste du, at de også kan bruges på neglebåndene? Husk blot at fjerne overskydende olie, inden du giver de nypudsede negle et friskt lag lak.
- Den gyldne havtorn-læbemaske er et kæmpe hit mod tørre læber her hos os i skønhedspavillonen, hvor den bruges som en kur om natten eller lige inden du skal ud. Men vidste du, at den nærende læbemaske med fordel kan bruges hele dagen også, hvor den giver læberne et friskt, let glosset look.
Ingen Kommentarer