I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

5 ting, jeg skal nå i modeugen

Foruden rækken af modeshows og backstagebesøg, som du kommer til at se meget mere til her på skønhedsbloggen, så er altid en masse modeuge-events rundt omkring i byen, som er åbne for alle. Her får du mine 5 favoritter – måske vi ses til nogle af dem? 1) Et besøg hos Royal Cafe på Amagertorv, hvor den finurlige designduo Baum und Pferdgarten har dækket et 14 meter langt bord med Royal Copenhagen stel og masser af deres eget design. Mon ikke, at der skulle være mulighed for et stykke eller to af Royal Cafes dejlige kager? 2) For at blive i kageverdenen så er det en fast tradition at smutte forbi Conditori La Glace i Skoubogade og smage sæsonens franske modemakron, der denne gang er skabt i samarbejde med Kaffeslabberas – firsårige strikkedamer, der har strikket strømper til Henrik Vibskov og trøjer til Nørgaard, og nu altså også har lavet moderigtige kager. 3) Der er også teselskab hos Sing Tehus i Skindergade, og endda et japansk et af slagsen med selskab af smukke smykker fra smykkedesigner Vibe Harsløf. Prøv en matcha, min Sing Tehus-favorit, med kage af grøn te. 4) Fredag aften fra klokken 17-20 kan trætte modefødder, ansigter og hænder få en omgang massage hos Complete Me i Badstuestræde, der holder åbent skønhedshus for alle. 5) Og søndag, når vi allesammen er fashioned out, kan stiletterne smides i græsset i Østre Anlæg, hvor den traditionelle chill out-event Stella Polaris afholdes fra 12-21. Medbring madkurv og kig på skyer, mens du bliver musisk underholdt af Moby, Lulu Rouge og radiovært/dj Le Gammeltoft, der i øvrigt er fan af lipgloss og Chanels cremepudder.

 

3 Kommentarer

  • Svar
    Rikke
    2. august 2011 kl. 21:50

    Åhhh Stella Polaris….Og de lover det ondeste regnvejr 🙁 suk…

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. august 2011 kl. 11:23

    Hej Rikke,

    Ja, det er næsten ikke til at bære … Vi krydser fingre for, at meteorologerne tager fejl igen igen;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Trætte stiletfødder #1 « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    5. august 2011 kl. 13:50

    […] at dayspa’en Complete Me holder åbent skønhedshus i eftermiddag (læs mere her), så har jeg fået 5 tips til trætte fødder fra Daniela, der står bag […]

Efterlad en kommentar