Vi elsker når produkter kan bruges til meget mere end der står på etiketten og langt de fleste af vores serier på hylderne består af såkaldte multi-produkter, der kan bruges til en masse gode ting. Det kan Amlys produkter selvfølgelig også, men noget af det har du måske ikke tænkt over, så vi iler fluks med 5 tips her:
- Om sommeren hvor man ofte kan have lyst til (måske brug for) lettere hudpleje under solcremen, kan Radiance Boost-misten fungere som et let serum. Det er nemlig ikke en helt almindelig facemist. Den indeholder et hav af gode ingredienser, som du også finder i dit serum. Spray også gerne i løbet af dagen, hvis huden har været i solen.
- City Screen Serum er egentlig beregnet til en hud, der er udsat for meget stråling foran fx en computerskærm eller for meget forurening. Men den er også virkelig god til en hud, der har tendens til urenheder eller måske akne. Desuden kan den bruges som såkaldt spot-treatment direkte på en urenhed, du gerne vil af med.
- Hvis du nogensinde har tænkt, at ansigtsolie er for fedtet til dig, så er det denne du skal have fat i. Den er fjerlet på huden og samtidig får din hud al den næring som kun en olie kan give. Vi taler masser af fugt og antioxidanter, samtidig med at ingefærrod toner og beskytter dine celler mod daglig solpåvirkning. Du skal dog ikke være bange for din glød. Det er jo ikke for ingenting, at den hedder day light
- Digital Detox Misten er uundværlig lige nu. Den indeholder antibakterielle ingredienser som pink Himalyasalt og Niaouli, hvor sidstnævnte også er eminent til at rense luften. Vi bruger den selv flittigt i øjeblikket, både på huden og i luften i pavillonen. Samtidig er det den, du skal have stående ved computeren for at kompensere for den blå stråling fra skærmen (og ved natbordet, hvis du har tendens til at tage telefon og tablet med i seng)
- Hvis du nogensinde har følt, at rensning af din hud er verdens kedeligste forteelse, der blot skal overstås (eller, ak og ve, springes over), så bliver du endegyldigt omvendt med denne. Det er som at få en daglig ansigtsbehandling. Lad den blot sidde på huden og gøre hele arbejdet for dig.
Ingen Kommentarer