Det kan lyde en smule bagvendt, men massage af huden med en isterning er rigtig godt til at stimulere og fremme både blodcirkulation og cellefunktioner. De hudplejeprodukter, du påfører efterfølgende, absorberes langt bedre af huden. Kenzo lavede på et tidspunkt en fantastisk lille hudplejeserie, Kenzoki, der blandt andet indeholdt Perfumed Ice Cubes, der er de mest velduftende og hudplejende isterninger, jeg er stødt på (de fås vist stadig på Kenzoki-spaen i Paris, hvis du skulle komme på de kanter), men du kan også lave dem selv af grøn te, som du fryser i isterningbakker. De er også eminente til at mindske trætte, hævede øjne om morgenen.
Ilovebeauty tips
#5 Lidt is
Forrige indlæg
#4 Rens
Næste indlæg
#6 Husk kroppen
2 Kommentarer
Tenna
20. oktober 2014 kl. 22:37Det er altså vildt hyggeligt, at du ikke kun beretter om alle de dyre ting men også giver et alternativ til, hvad man ellers kan gøre. Man ved jo godt, at i nogle tilfælde så hænger pris og kvalitet sammen, også når det gælder beautyprodukter (også jeg kunne købe mig fattig i de rette produkter), men det er rart at der er en, der giver alternativer. 🙂
Har du i øvrigt stiftet bekendtskab med Murads produkter? De er temmelig fantastiske til en overkommelig pris. Selv min mand har lyst til at bruge dem (har efterhånden fået lært ham vigtigheden i, at mænd også bør passe på deres hud). 🙂
Charlotte Torpegaard
23. oktober 2014 kl. 08:24Kære Tenna,
Hvor dejligt at høre, tak! – og nej, alting behøver absolut ikke at koste en bondegård i skønhedsverdenen.
Jeg kender absolut Murad, og har haft fornøjelsen af at møde manden bag – Dr. Howard Murad – flere gange både i Danmark og på hans klinik i LA. Han er en på alle måder inspirerende mand og jeg kan i øvrigt varmt anbefale hans bøger om skønhed, der har ligget på bestsellerlisterne i USA. Han har en sund skønhedsfilosofi, der inddrager alle aspekter – ikke kun cremer.
Og ja, så er Murads emballager så tilpas neutrale, at mænd også kan lokkes til at bruge dem;)
Mange hilsner, Charlotte