Flid, fedt og snyd. Her får du de første tre af fem backstagetips fra makeupartisterne som du let selv kan gøre efter derhjemme:
1) Nej, modeller er ikke født med mere fyldigt hår end os andre. Til gengæld har de hårguruen Eugene Souleiman ved hånden og han kan om nogen trylle. Selv de tyndeste lokker bliver til en skinnende manke i hans hænder. En af hemmelighederne er Root Shoot, der løfter håret uden at tynge. Han har den altid i lommen, klar til at shake, shoot and volumise, som han siger. Det kan du let gøre efter derhjemme – i håndklædetørt hår direkte på hårrødderne efterfulgt af føntørring
2) Det er ikke ingen hemmelighed, at modeller og makeupartister fylder kufferterne med Embryolisse-cremer under modeugen i Paris. Og det er da også den creme, der er på alles læber (og hud) backstage, hvor den lille fugtgiver bliver masseret ind, så den udgør den allerbedste base for makeup. Men den kan også meget andet. Makeupguru Diane Kendal bruger den til at tone eyeliner ud med, så den bliver mere smudgy og til at duppe på kinderne i stedet for highlighter
3) Måske kan du huske dengang Madonna proklamerede, at hun fylder sit karbad med det? Eller har læst om modellerne, der fylder deres små hundes vandskåle med det? Faktum er, at en modeuge ikke er modeuge uden Evian, der er og bliver mode-elitens yndlingsvand – både til at drikke og til at friske huden op (som om kalkholdigt postevand nogensinde ville komme i nærheden af modellernes fine porer). Evians berømte mist bruges både som primer, makeupfix og opfrisker.
Alle produkterne finder du i den særlige Backstage Secrets ILOVEBEAUTYboks, som vi – i anledning af modeugen – har lavet et lille ekstra antal af. Der er kun fem tilbage. Få fingre i den lige her<< Klik også ind igen i morgen og få de sidste to af de fem eksperttips som du let selv kan gøre efter.
Ingen Kommentarer