Hvis du følger med her på skønhedsbloggen, så ved du også, at jeg er en smule træt af al den rynkesnak alle vegne. Skønhed handler i mine øjne om glød, og så handler det også om volumen. Det lærte jeg på føromtalte tur til Stockholm, hvor L’Oréal Paris havde lavet en film om, hvordan vores ansigtsform ændrer sig med alderen. Fire (voksne) kvinder havde medbragt et smukt billede af sig selv fra år tilbage. De blev sat i et studie, hvor et professionel fotograf genskabte samme lys, samme vinkel og samme udtryk i et nyt billede. Her var rynkerne fuldstændig uinteressante. Det interessante var, hvordan ansigtets form ændrer sig med alderen og bliver mere smalt, mindre fyldigt. Det var faktisk ret tankevækkende at se, både for kvinderne selv og for mig. Filmen var lavet i forbindelse med L’Oréal Paris’ nye Revitalift Filler [HA]-serie, der ifølge Elisabeth Bouhadana (i indlægget nedenfor) er den hudplejeserie på markedet, der indeholder allermest hyaluronsyre overhovedet, og dermed giver mest volumen for pengene. Anvender du den i kombination med den særlige A-list tørmassage af ansigtet, som jeg skrev om her, vil du kunne se et resultat i løbet af en måned. Du kan jo billeddokumentere (creme og serum er på hylderne nu), det er som regel den bedste måde at se, om dine produkter skaber resultater for dig.
Hold øje med
#3 Volumen frem for rynker
Forrige indlæg
#2 Derfor skal du spise skallen på rejerne
Næste indlæg
#4 Dine egen personlige makeuptutorial
6 Kommentarer
Cecilie
14. marts 2015 kl. 15:05Helt enig Charlotte, glow glow glow
linier kan fortælle smukke historier
Anne Vibeke Westerberg
15. marts 2015 kl. 10:58Tak for en dejlig tilgang til dette. Endnu en årsag til at jeg er hooked på denne side!
HeLene
15. marts 2015 kl. 19:59Jeg oliemasserer ret tit, måske skal jeg prøve den tørre variant også.
De loreal produkter vil jeg i hvert fald teste.
Jeg kan faktisk også lide at mit ansigt er smallere og har mere kindben med alderen. En af mine veninder siger det samme, at ansigtet ligesom har sat sig… Men velfugtet og plump vil man sfl være, ik?
Charlotte Torpegaard
19. marts 2015 kl. 10:54Kære Cecilie,
Tak for din hilsen, og ja, linjer kan absolut fortælle smukke historier.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. marts 2015 kl. 10:54Absolut selv tak, Anne Vibeke – ikke mindst for din søde hilsen. Det er jeg rigtig glad for at høre.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. marts 2015 kl. 10:55Ja, Helene, prøv med tørmassage. Jeg synes virkelig, at det gør en forskel, så jeg har på det nærmeste gjort det til en vane. Lad mig høre, hvad du synes.
Mange hilsner, Charlotte