I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

3 tendenser i 2013 – #3

Tendensen startede egentlig allerede for lidt over et år siden, da Biotherm lancerede deres broccoliserum, der var så frisk, at du selv skulle blande den inden brug. Vi vil gerne have friske produkter, akkurat som vi gerne vil have friske grøntsager og frisk frugt. Og her i 2013 giver Helena Rubinstein ordet ‘frisk’ en helt ny betydning med verdens første mascara, der holder sig frisk fra start til slut. Everfresh hedder den. Du kender det sikkert. Når du først har taget hul på din mascara, så begynder den at tørre ud og dag for dag bliver den mere og mere tør, indtil den må ud, fordi den begynder at klatte. I de gode 1980’ere kom man lidt vand i eller lidt serum for at holde den frisk længere (og nej, det er absolut ikke anbefalelsesværdigt, men kan give irritation og allergi), men nu har Rubinstein skabt en formel og en børste, der klarer det hele for dig. At det netop er Rubinstein, der er på forkant med nye mascaratendenser, er helt naturligt. Læser du bogen i indlægget herunder, så vil du vide, at hun opfandt mascaraen, som vi kender den i dag.

2 Kommentarer

  • Svar
    Helena
    22. januar 2014 kl. 20:17

    Jeg er vild med Frk Rubinsteains produkter. Hun var en sej tøs og hendes mascara er de eneste mascaraer jeg bruger!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. januar 2014 kl. 21:17

    Kære Helena,

    Tak for din hilsen, og ja, Helena Rubinstein var en sej dame. Hun tog skønhedsverdenen alvorligt og skabte et imperium, inden kvinder overhovedet havde fået stemmeret.

    Det var også Rubinstein, der opfandt den automatiske mascara, som vi kender den i dag. Tidligere fandtes kun blok-mascara – eller spyt-mascara, som det blev kaldt, fordi man spyttede i den for at gøre den til en pasta, der kunne børstes på vipperne. Så der er ikke noget at sige til, at Rubinstein stadig den dag i dag er ekspert på mascaraer.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar