I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

3 mascaraer, der har en fast plads i min makeuppung

De sidste gange, jeg har afholdt skønhedsaftener (tak for sidst på Hårklinikken til 50 veloplagte, inspirerende og engagerede kvinder!) har jeg i pausen fået spørgsmål om mascaraer. Der er ikke noget som vipper (og hår), der kan få kvinder op ad stolen, og jeg iler derfor med mascara-anbefalinger i dette indlæg. Det skal siges, at jeg generelt er af den skønhedsholdning, at less is more, undtagen når det kommer til mascara. Så må der gerne være både fylde, volumen og længde, og det er derfor også tre mascaraer, der giver noget til vipperne, du finder her. 1) Max Factor False Lash Effect er en af mine absolutte favoritter. Brug den både ovenfra og nedefra, hvis du vil have fuldt udbytte. 2) L’Oréal Paris Telescopic False Lash er en af de nyeste favoritter på min hylde. Den giver det hele, og du får det smukkeste resultat, hvis du lige reder efter med en ren mascarabørste. 3) Bare Minerals Flawless Definition til alle, der gerne vil have en parabenefri mineralmascara. Der skal et par ekstra lag på, for at opnå samme fylde som de andre, til gengæld har den en helt tynd børste, der sikrer, at mascaraen ikke klumper.

I get a lot of questions about my favorite mascaras, so here comes: 1) Max Factor False Lash Effect for dense, voluminous lashes, 2) L’Oréal Paris Telescopic for long, luscious lashes  and 3) Bare Minerals Flawless Definition for those who prefer their lashes parabene-free.

 

Foto: Twiggy

14 Kommentarer

  • Svar
    Ghita
    18. juni 2012 kl. 13:31

    L’Oreal Paris Telescopic fås nu også i en False Lash udgave, der er endnu bedre end den originale. Super lange vipper og ingen drys!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. juni 2012 kl. 13:37

    Kære Ghita,

    Tak for din kommentar. Og det er selvfølgelig lige præcis den, jeg mener – det er fluks rettet i teksten. Godt, du er vågen, når jeg tydeligvis stadig sover lidt her på en halvgrå mandag!;)

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Anne-Marie Bruun
    18. juni 2012 kl. 19:22

    Jeg har et irriterende problem. Mine øjne løber i vand og det er ikke bare en lille tåre – nej det er virkelig en flod. Det er når jeg kommer udenfor. Så mascara har jeg ikke brugt i et par år til stor ærgrelse. Har du en god en du kan anbefale. Det skal lige siges, jeg efterhånden har købt en del også Dior vandfast. Jeg har mørke vippe, men synes det giver lige det ekstra med mascara.

  • Svar
    Maia Ortmann
    18. juni 2012 kl. 20:28

    Har du nogen sinde prøvet Lancômes Hypnose i Vandfast? Den sidder også når man er i svømmehallen:-) Så mon ikke den kunne virke…
    Mvh Maia

  • Svar
    Pernille
    19. juni 2012 kl. 17:21

    Eyes to Kill af Giorgio Armani er den BEDSTE mascara, jeg nogensinde har prøvet, uden tvivl. Desværre kan man ikke rigtigt opstøve den herhjemme, men de har den somme tider på strawberrynet.com
    Man får super lange, bløde vipper med masser af farve og volume, og den hverken drysser eller udtørrer. Kan helt klart anbefales at prøve!
    Den fås også i en vandfast version, som jeg dog ikke har prøvet 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. juni 2012 kl. 22:33

    Kære Anne-Marie,

    Ja, det er et superirriterende problem, og du er desværre ikke den eneste med sarte øjne. Jeg har skrevet lidt om netop sarte øjne i linket her nedenfor, men umiddelbart lyder det som om dine øjne er lysfølsomme mere end de er sarte, og så solbriller er altid et godt tip. Det har du sikkert prøvet. Hvis det ikke handler om, at du ikke tåler mascara, så er vandfast mascara det bedste råd. Mine vandfaste favoritter finder du i det andet link nedenfor.

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/sarte-øjne/2010/11/

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/waterproof/2011/07/

    Lad mig gerne høre, om det hjælper dig videre.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. juni 2012 kl. 22:36

    Kære Maia,

    Tak for din kommentar, og ikke mindst dit tip. Det er hermed fluks givet videre. Personligt foretrækker jeg ikke-vandfast mascara, da det er mildere for øjnene, men indimellem kan en vandfast mascara være nødvendig. Mine vandfaste favoritter har jeg netop linket til i kommentaren her ovenfor.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. juni 2012 kl. 22:44

    Kære Pernille,

    Tak for dit mascaratip, og ja, i det hele taget er Armanis makeup rigtig god (deres Face Fabric foundation giver den smukkeste hud). Tidligere kunne det fås på Armani-standen i Illum, men Illums kosmetikafdeling er nu lavet om til Sephora, hvor de ikke forhandler det. Til gengæld tror jeg faktisk, at Magasin Kgs. Nytorv har taget det ind. Lad mig lige tjekke og vende tilbage – og ja, ellers fås det på nettet.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Pernille
    19. juni 2012 kl. 23:38

    Hej Charlotte
    Tak fordi du tjekker. Lige nu har jeg et mindre lager, så jeg har, til når jeg pludselig løber tør 😉

    Jeg har også et tip ang. vandfast mascara: jeg lægger altid almindelig mascara, og når den er tør, lægger jeg en (billig) vandfast mascara på mine undervipper og et tyndt lag ovenpå de øverste. Så er den vandfaste ikke så besværlig at få af, men den “pakker den almindelige mascara ind”, så den får lidt af den vandfastes holdbarhed.

    Venlige hilsner,
    Pernille

  • Svar
    Sanne
    20. juni 2012 kl. 18:22

    Magasin HAR taget armani make-up ind nu, så ja den kan sagtens fås i DK 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. juni 2012 kl. 19:39

    Hej igen Pernille,

    Godt med små skønhedslagre!;) Husk at lægge dem – allerhelst i originalforpakning – bagest i garderobeskabet. Dér holder de sig bedst, til du skal bruge dem.

    Og tak for dit tip omkring vandfast mascara. Jeg elsker skønhedskreativitet, og det er hermed fluks givet videre.

    Mht. Magasin, så har jeg fået svar – de har ganske rigtigt taget det ind (jeg kan se, at der også er kommet en læserkommentar omkring det), så der kan du i al fald finde det dér, når du engang løber tør.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. juni 2012 kl. 19:40

    Kære Sanne,

    Mange tak for din kommentar, så er det klaret! Det ville nu også have været meget ærgerligt, hvis det var udgået i Danmark, så hurra for det.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Lea Hallin
    23. oktober 2012 kl. 20:04

    Clarins har lavet en vandfast mascara / topcoat til vipperne som er helt fantastisk. Indholdet er “klar” i farven, så man lægger bare først sin almindelige mascara på først og så denne her ovenpå. Så har man en SUPER vandfast mascara hele dagen OG natten. Rigtig godt alternativ til alm. vandfast mascara, som ikke altid er gode at påføre.
    Ligger til omkring 200 kr, men den holder længe.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. oktober 2012 kl. 19:33

    Hej Lea,

    Tak for din anbefaling. Og ja, jeg er helt enig, Clarins Double Fix Mascara er supersmart til at lægge ovenpå yndlingsmascaraen, så den bliver vandfast.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar