Så er alle produkter landet til efterårsboksen og vi har fluks smidt alt hvad vi har i hænderne for at skrive ud til jer. Og den er blevet så fin. Fyldt med bestsellers til efteråret.
For der sker noget med både huden, kroppen og temperamentet, når vi går fra sommer til vinter. Morgenerne bliver mørkere og hårdere at komme igennem. Kroppen spænder mere, når kulden tager over.
Men der bliver også mere ro og et nyt behov for flow og fine ritualer. Dem får du i denne efterårsboks – både flow og fine ritualer.
Men se for dig selv. Vi har som altid lavet en video, hvor jeg fortæller alt om produkterne og hvorfor netop de er med i denne beautyboks. Videoen finder du her<<
Hvis det lyder som noget for dig, slipper vi efterårsboksen løs på fredag klokken 10.30, så hold dig endelig til tasterne (jeg beklager forvirringen til dem, der så videoen allerede i går – det er altså fredag, den kommer op og ikke torsdag). Og når det sker, kommer den op i shoppen lige her.
Husk også at vi selvfølgelig kommer med vores populære adventskalender igen i år. Det skal vi nok fortælle meget mere om (og vi laver rigtig mange af dem, så der forhåbentlig er nok til alle).
4 Kommentarer
Louise
24. oktober 2019 kl. 16:35Uha en fin efterårsboks,- den håber jeg godt nok jeg når at få fingre i???.
Må også lige kommentere din ret så fine bluse/trøje. Den ser utrolig lækker ud. Vil du mon fortælle hvor den er fra??
På forhånd tak og go’ eftermiddag/aften.
Bedste hilsner fra Louise
Charlotte Torpegaard
24. oktober 2019 kl. 20:03Kære Louise,
Tak for mail og sød hilsen. Jeg håber du er en af de heldige med boksen.
Blusen er fra Isabel Marant, men fra en ældre kollektion. Måske de har noget der minder om den nu også.
Rigtig god aften til dig.
Mange hilsner, Charlotte
Tanja
25. oktober 2019 kl. 10:38Hej Charlotte. Æv sad klar 10.30 og havde tastet alt ind også betaling og så var den udsolgt da jeg trykkede betal. Øv øv. Når der står min kurv er blevet opdateret har jeg vel så ikke betalt for boksen selvom jeg nåede at trykke betal. Kjær Weiss lipglossen. Får du den på lager ? Tanja
Charlotte Torpegaard
25. oktober 2019 kl. 11:28Kære Tanja,
Tak for din hilsen, og øv, at du ikke nåede at få fingre i efterårsboksen. Nej, du har ikke betalt, det lover vi. Og vi kigger absolut på at tage lipglossen ind.
Heldigvis kommer der lige om lidt en adventsboks, og der laver vi 400 styk. Det skulle gerne give lidt bedre tid til at få fingre i den.
Og er der noget fra efterårsboksen, du har forelsket dig i, så har vi det heldigvis altsammen både i pavillonen og online.
Mange hilsner, Charlotte