I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

2014 – i alle toner

I 1974 prydede Bevery Johnson forsiden af amerikansk Vogue som den første afro-amerikanske model nogensinde. Siden har andre afro-amerikanske modeller prydet forsider og kampagner, bevares, men det var først i 2014, at skønhedsbranchen rigtig forstod omfanget af det kæmpemarked, de gik glip af ved at fokusere så ensidigt på modelvalg og produkter. Ifølge alle eksperter er etnisk skønhed en af de allerstørste trends, nu og år fremover, og flere skønhedsmærker har set lyset. Lancôme skrev kontrakt med den meget ombejlede Oscar-vindende skuespillerinde Lupita Nyong’o, Vogue Paris promoverer etniske hovedbeklædninger på forsiden og Burberrys forårskampagne prydes af Naomi Campbell og Jourdan Dunn. På produktfronten udvides farvepaletten også til at inkludere mørkere foundation-toner, så 2015 bliver måske året, hvor eksperternes profetier går i opfyldelse.

7 Kommentarer

  • Svar
    Anne H
    12. januar 2015 kl. 11:06

    Kære Charlotte.
    Jeg er (ufrivilligt) røget ud af maillisten i december. Kan jeg bare tilmelde mig igen?
    Har også lige et spørgsmål. For noget tid siden så jeg på et af dine fotos (til et magazin var det vist) indisk udseende/ -inspireret khol stift. Havde lidt samme form som en læbestift. Bare spids. Ligner én jeg havde som ung jeg har været på udkik efter. Må jeg spørge hvad den hedder eller hvor man kan få den? …hvis det altså var sådan én på fotoet 🙂
    Mange hilsener,
    Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. januar 2015 kl. 11:22

    Kære Anne,

    Tak for din hilsen, og sikke noget med mailinglisten. Du står som ‘unsubscribed’ – skal vi bare tilmelde dig igen? Vi må ikke gøre det uden din tilladelse, så skriv gerne lige et ok i en kommentar.

    Mht. kholstiften, så tænker jeg, at det må være fra Guerlain (som desværre ikke sælges længere i DK), men du kan finde lignende hos The Body Shop.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Anne H
    12. januar 2015 kl. 13:57

    Ja tak 🙂 gør endelig det.

    Ærgeligt med Guerlain. Jeg må kikke når jeg er i udlandet og ellers i The Body Shop ja.
    Godt nytår! …Selvom vi er et stykke inde i det.
    Mange hilsener igen

  • Svar
    lea
    12. januar 2015 kl. 15:12

    Hvor er det en god tendens. Og selvom man skal passe på med at blande politik og mode sammen, så bliver jeg glad den dag der bliver sat international fokus på mellemøstlig skønhed.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. januar 2015 kl. 11:07

    Ja, det er så ærgerligt med Guerlain, Anne. Men måske er det ikke helt galt, jeg har netop fået en mail om, at Guerlain kommer til at være eksklusivt i Sephoras butikker herhjemme. Jeg ved ikke, om det er med hele sortimentet, men det er da værd at tjekke ud.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. januar 2015 kl. 11:08

    Kære Lea,

    Tak for din hilsen, og ja, det er absolut en god tendens. Og vigtig. Jeg håber, den baner vejen for mange flere af samme slags. Jeg lover at holde opdateret her på skønhedsbloggen;)

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    lea
    15. januar 2015 kl. 21:17

    Det lyder godt, det glæder jeg mig til.
    Bedste hilsner, Lea.

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...