I sidste uge var jeg i Saint Tropez (på et virkelig dejligt hotel i øvrigt, Villa Belrose, oppe i bjergene – kan varmt anbefales, hvis du kan lide luksuriøse hoteller). Det var med Moroccan Oil, som du ganske sikkert allerede kender for deres argan-hårprodukter, men måske ikke for deres kropsprodukter, der udelukkende forhandles på de ypperste spaer som Four Seasons og den liga. Det var mit første rigtige møde med kropsprodukterne og det fortæller jeg mere om i morgen. I dag skal handle om en anden trend dernede, nemlig det faktum at stadig flere mode/skønhedshuse åbner caféer i forlængelse af deres eksklusive butikker. Vi spiste frokost på Dior des Lices, som er Diors yderst fine lille frokost-gårdhave (og ja, det var her, de havde mists i træerne, der holdt os kølige og friske under hele måltidet), og om hjørnet havde Céline et ditto arrangement. Befinder du dig i Italien, så har Dolce & Gabbana en café og det samme har Armani. Nå ja, i København havde vi jo Café Lancôme i min lille skønhedspavillon i Kongens Have. Mindre skala, bevares, men alligevel helt med på trenden.
Ilovebeauty tips
#2 Must-visit på din ferie
Forrige indlæg
#1 The must-have beauty trend of 2016!
Næste indlæg
#3 Luksus til din sommerhud
2 Kommentarer
Anne H
7. juli 2016 kl. 13:25Uh nu fik jeg da endnu mere rejsefeber! ♡
Dét med mists i træerne forstår jeg ikke helt. Blev der forstøvet vand ud over jer eller hvordan?
Kh Anne 🙂
Charlotte Torpegaard
7. juli 2016 kl. 18:22Ja, jeg har også vild rejsefeber i øjeblikket;)
Det kan jeg godt forstå, at det lyder mærkeligt med mists i træerne. Men ja, der blev forstøvet vand ud over os, så vi ikke fik det for varmt. Det var en slange med forstøver, der var sat fast på grene over os. Anne, der sad lige under forstøveren fik lige i overkanten, men for os andre var det ret dejligt. Og luksuriøst. Man kan jo ikke sidde og svede hos Dior, vel?;)