I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

#2 Matte effekter til efteråret

Backstage til Lala Berlins show arbejdede både hårstylister og makeupartister på kontrasten mellem det shiny og matte. I håret fik modellerne malet et wetlook på (stylisterne brugte Stylixin fra Sebastian Professional, som er et rigtig godt produkt til wetlook, fordi det ikke, som mange andre produkter, tørrer ind) fra pandegrænse og ned til hestehalen, der fik lov at være mat. Forestil dig det nærmest som en dipdye-effekt. I makeuppen havde makeupartist Anne Staunsager også leget med kontrasterne. Mens huden var ‘svedig sexet’, som hun kaldte det, så blev læber og negle holdt helt matte med L’Oréal Paris’ nye Color Riche Matte læbestift nr. 131 og neglene fik en gang med husets matte topcoat. Den matte tendens ses i øvrigt mange steder dette efterår, hvor adskillige skønhedshuse lancerer matte foundations, læbestifter og lakker. Hvis du ikke helt ved, hvor du skal tage fat på det matte, så start med neglene. Det giver en hurtig, og synlig effekt.

Foto: Mikkel Tjellesen for L’Oréal Paris

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar