I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

#2 Den bedste kosmetologuddannelse

Anna Kirstine bad om et råd omkring hvilken uddannelse, hun skulle vælge, hvis hun gerne vil være kosmetolog og på sigt åbne sin egen spa. Jeg bad Laura Bonné, der står bag Amazing Space, som er en af landets ypperste dayspas, om tips: ”Der er kort sagt to muligheder i Danmark, hvis det skal være et seriøst valg og ikke på aftenskoleniveau, som flere kortere selv-finansierede uddannelser er. Cidesco er den ene. Cidesco er delvist statsanerkendt og tager 1 ½ år, inklusive ½ års praktik. Uddannelsen koster dog omkring 80.000 kr., men du kan søge om SU. Den anden mulighed er Tese – Københavns Frisør- og Kosmetikeruddannelse. Den varer 2 ½ år inklusive praktik, og er statsanerkendt, hvilket betyder, at du får en elevløn på 8.500 kr. om måneden undervejs. Til gengæld behøver du en uddannelsesaftale med et praktiksted for at komme ind, og dem er der begrænsning på. Begge uddannelser er grundige og anerkendte i udlandet.” Lauras bedste råd er at holde sig fra de mindre, private skoler, hvorfra uddannelsesbeviset ikke har nogen værdi. Det er hermed givet videre. 

 

Ingen Kommentarer

Efterlad en kommentar