Der bliver til gengæld ikke sparet på noget, når det kommer til præmien under adventskalenderen her 2. søndag i advent. Den tæller alt, hvad hjertet kan begære af glitrende makeup lige fra en absolut uimodståelig Christmas Palette og læbestift med Swarovski-krystaller til foundation, concealer, eyeliner og mascara. Du får endda et professionelt penselsæt med i købet, for hele Armanis makeupkollektion er baseret på alle de backstage-hemmeligheder, der får modellernes til at ligne en million til hans modeshows i Milano.
Du kan vinde den overdådige Armani-makeupkollektion til en samlet værdi af 2.885 kr., hvis du deler dit bedste makeuptip med os nedenfor. Klik på den gule boks i nederste, højre hjørne og del dine guldkorn med os senest torsdag den 10. december 09, hvad enten det handler om at få læbestiften til at holde, om øjenvippebukkere, om et helt særligt eyelinertrick, om noget din bedstemor lærte dig eller noget helt andet. Så trækker vi lod blandt alle indsendte kommentarer. Og husk at der kommer en ny luksus-adventskonkurrence på søndag.
Konkurrencen er slut, men lad dig endelig inspirere af de gode skønhedstips i kommentarerne nedenfor. Tak til alle jer, der delte jeres tips med os.
Ingen Kommentarer
Lotte
6. december 2009 kl. 13:21Jeg kan anbefale at bruge en primer efter ansigtscremen og inden makeuppen lægges. Den gør huden ensartet og får din foundation til at holde længere.
Louise Hansen
6. december 2009 kl. 13:42Mit bedste make up trick er at tænke på make up som noget der skal fremhæve snarere end kamouflere. I stedet for at bruge en time på at ligge forskellige skygger omkring ens næse, så den ser mindre ud, skal man hellere bruge en læbestift til at fremhæve ens flotte læber osv. Det er oftest også nemmere.
Derudover er det også genialt at få farvet bryn og vipper, da det giver ansigtet karakter og letter skønhedsrutinerne på en hverdag, da man så kan nøjes med en let foundation og lidt blusher.
Ada Helene Kragh
6. december 2009 kl. 13:57Drik urtevand!!! Usaltet vand fra grøntsager er både sundheds- og skønhedsbefordrende – en kop om dagen.
Susie Dissing
6. december 2009 kl. 14:05Godt til bryn og vipper….
en gammel opskrift fra Olga Goldbæks bog “Den nye Teen-age Bog” fra 1956.
øjenbryn og vipper bliver mørke og kraftige når de dagligt børstes med denne crem, der kan fås på apotektet. 10 gram vaseline,4 gram amerikansk olie og 1 gram gallussyre…
Venlig hilsen Susie
Natasja
6. december 2009 kl. 14:17Hej Charlotte:-)
*Jeg oplever altid at det er best at putte foundation på lige efter ens fugtighedscreme hvis ikke man har en primer. Og derudover kun at ligge den i t zonen hvis ikke man skal til en stor fest. Det giver et mest naturligt look, synes jeg.
*Dernest kan man komme lidt foundation el. pudder på læberne inden læbestiften kommer på, så sidder den bedre.
*Det bedste tip jeg kan komme med er at hvis du ikke lige har din rouge på dig, men en rød læbestift kan du tage lidt på din finger og ligge den som rouge i stedet. Det fungere virkelig godt!!!
… Og så kan jeg ikke få nok af mascara. Masser af mascara. Det klæder altså kvinder knald godt. (Det behøver altså ikke altid være SÅ naturligt – så længe det bliver lagt flot)
Adventshilsner fra Natasja:)!!!
Maria Skov
6. december 2009 kl. 14:45Mineral make-up, mere behøver jeg vidst ikke sige. Bare man har en god mineralpudder og blusher er man allerede langt. Man får altid et flot resultat uden at se alt sminket ud. Husk en god børste til at lægge pudderen, særligt den fra Jane Iredale er god. Men køb den for Guds skyld på jiproducts.co.uk, hvor den erlangt billigere end de overpriser der tages herhjemme.
Christina
6. december 2009 kl. 15:00Hvis dine negle er blevet gulige, så dyp dem i citron-saft, så bliver de smukke og hvide igen. Sørg altid for en god neglebånds-olie og brug gerne både under- og overlak sammen med en farvet lak. Så mindsker du risikoen for misfarvniger og lakken holder meget længere.
Skrub også gerne læberne med en blød tandbørste. Det virker peelende og sætter gang i blod-omløbet, så du får smukke og naturlige læber. Slut af med ikonet Eight Hour Creme for pleje og gloss, og så er du også beskyttet mod det kolde vinter-vejr.
Emma
6. december 2009 kl. 15:36Noget der får min øjenskygge til at holde hele aftenen, er før selve øjenskyggen kommer på, så smører man hele øjenlåget ind i concealer 🙂 forskellige jordfarvede øjenskygger er et must, da de er bløde og naturlige, passer til alle øjenfarver, hårfarver og hudtoner – og så kan du sagtens lave smokey eyes med dem 😉 MAC har nogle skønne nogle 😛
camilla
6. december 2009 kl. 16:30Min mormor har altid lært mig at efter et varmt bad skal man skylde håret med iskold vand.
Så bliver håret super glansfuldt og spejlblankt.
Ha en super advent og søndag
Hilsen Camilla.
Anne-Louise Fogtmann
6. december 2009 kl. 17:26En laebescrub efterfulgt af en god laebebalsam goer at laebestifter/gloss holder meget laengere og sidder meget flottere. Lipliners i hudfarve giver ogsaa fantastisk definition.
Lise
6. december 2009 kl. 18:42Mit makeup-tip er at investere i gode pensler – så får man et helt andet og meget flottere resultat med både øjenmakeup og blush.
Lisbeth
6. december 2009 kl. 18:43Mit råd er altid at have en vaseline med sig. Den er god til læberne, giver dejlig fugt og så ser det pænt ud at de skinner lidt. Derudover kan man også duppe lidt på øjenlåget, det giver lidt glans. Man kan også putte det på kindbenet og til slut kan man også putte ganske lidt på øjenbrynet, så hårene går den rigtige vej..
Og så er det jo bare et plus at den er billig og så holder den længe.
Stine
6. december 2009 kl. 19:41Der er lagt op til en spændende, magisk og ikke mindst lang aften. Du vil have din ynglingslæbestift til at holde hele natten, så DU er ballets dronning. Hvad gør man? Jo! du tegner læberne op med en lipliner svarende til den nuance læbestift du skal have på. Normalt plejer man at tegne yderkanten af læberne, men man skal også male hele munden med liplineren før du tager læbestiften på, for så sikre du at læbestiften holder hele natten!
Hvis du vil have smukke bøjede øjenvipper, skal du blot holde din øjenvippebukker under hårtørren i 30 sek, og dine bukkede øjenvipper vil holde natten lang. Men pas på- du skal vente cirka 10 sek før du bukker dem, ellers risikerer du at brænde dig.
Fest så løs nattedronninger!
Klara Pauline
6. december 2009 kl. 21:12Kære Charlotte.
Jeg har hørt at mandeloile skulle være helt fantastisk til at tage makeup af. Jeg har også hørt at man kan få de mest skønne læber ved at børste dem med en blød tandbørste. Jeg har selv prøvet og det hjælper, husk bare at tage læbebalsam på efter.
// Klara
Lotte Kullenberg
6. december 2009 kl. 22:10Hej…
Flotte negle!
Det der vist tager mest tid af alle skønheds rutinerne, er naglelakken. For skal den være flot og holdbar, er ét lag ikke nok.
Men det er der råd for, når du har kommet det sidste lag lak på, giver du alle neglene en dråbe olie(efter eget ønske) og i løbet af ingen tid er lakken så tør, at man kan røre ved den. Og du slipper for at sidde og vente på at den bare bliver nogenlunde tør.
For en god lak tager tid!!
Scient.hybrid
6. december 2009 kl. 22:27Hej.
Jeg er typen der har intentionerne om at tage neglelak på, når jeg skal noget.
Men kommer altid i tanke om det når det er for sent, i stedet polerer jeg neglene, så de skinner som havde jeg klar lak på.
Så sparer man også kroppen for de kemikalier.
At jeg glemmer neglene, skyldes nogle gange arbejdet med mascaraen.
En vippebukser duer ikke på mig, mine korte vipper synes endnu kortere.
Til gengæld har jeg fundet ud af, at jeg kan give vipperne en fin bue, ved at bukke vipperne vha. mascaraen/mascarabørsten.
Det gøres ved at presse vipperne let i en bue med børsten, hele vejen ud og ved andet lag, lægges farven på vippespidserne og dermed presses let ind mod øjenlåget.
Resultatet giver en illusion af smukt buede bambivipper.
Katrin
6. december 2009 kl. 22:33Større øjne
Jeg bruger altid en hvid eyeliner i det nederste øjenlåg (den våde kant)…Det gør at øjet virker større og mere åben.
På det øverste øjenlåg helt oppe ved starten af brynen bruger jeg lidt perlemor/skinnende eyeshadow – det gør også øjet større.
christina hjelmroth
6. december 2009 kl. 23:17Mit skømheds tip er at man engang imellem giver sit ansigt lidt ro, og lader den være make-up fri…. Også giver den gas til fest og glæde dage, når man bevæger sig ud af huset.. .
Og et godt tip til at få det lidt rodet look i håret ( strand looket ) Giv det en gang saltvands spray… FANTASTISK!! Holder meget bedre end voks, man har hold i det i 24 timer…
og ikke mindst søvn. søvn og søvn….
Marina
6. december 2009 kl. 23:24Hvis din mascara er ved at synge på sidste vers kan du stille den i et glas varmt vand et par minutter, det får den til at live op igen. Husk -som altid når den ikke er i brug- at have skruet den godt til….
Louise Jørgensen
7. december 2009 kl. 01:25Fine, rene og strålende kinder kan redde resten! Læg en flot (mineral)foundation, så din hud ser fejlfri og naturlig ud og brug lidt perlemor på kinderne, så de skinner og strutter af sundhed. Så behøver man ikke mere – men som bekendt skader lidt læbestift jo stadig ikke.. 🙂
God jul til alle.
Kh. Louise
Sissel
7. december 2009 kl. 01:27Make-up tippet, der virkelig gør underværker for ansigtet: Brug altid blush!
Det er utroligt, hvad bare en anelse blush kan gøre for ansigtet, og er man til det mere naturlige look, kan jeg varmt anbefale O´Glow fra Smashbox eller Benetint fra Benefit, som giver kinderne den der let blussende farve (som var man blevet nevet lidt i dem eller lige kommet ind fra en frisk gå tur).
Tak for en altid super blog 🙂
Lise Øster-Jørgensen
7. december 2009 kl. 11:51Jeg anbefaler et skvæt olivenolie masseret ned i hårbunden hvis den er knastør. Få en anden til at gøre – den er bare skønt at blive masseret på den måde.
Kristina
7. december 2009 kl. 12:51Mit bedste makeup tip er at tegne mine bryn en lille smule op med en bryn farve. Det definerer mine bryn og åbner hele mit øje op.
En lys brun passer bedst til mig.
Man kan selvfølgelig også få sine bryn farvet, men jeg bryder mig ikke om at få det gjort og tror heller ikke det er særlig sundt. Derfor bruger jeg en “økologisk” bryn farve fra Jane Iredale.
Anna Amalie Kamstrup
7. december 2009 kl. 14:36Jeg klarer mig bedst med et naturligt look og vasker ansigtet hver morgen og aften i koldt vand inde jeg tilfører dagcreme. Det giver en skøn frisk følelse der varer det meste af dagen, og så vågner man også ordentlig op i disse mørke morgener 🙂
Jytte Sommer
7. december 2009 kl. 16:30Flydende eyeliner gør blikket klart og vipperne lange. Jeg kæmpede med at lægge det på indtil jeg fandt ud af at IKKE skal trække i øjelåget, men lige som male nede i øjenvipperne. Og når man så åbner øjet ser det bare så prof ud.
Sigrún
7. december 2009 kl. 22:16less is more……
meget nemt, så kommer den naturlige skønhed frem
Lærke
7. december 2009 kl. 22:19Mit bedste tip er at fjerne makeup’en på huden, når man er hjemme og ikke laver noget
Jeg synes det giver mere liv til huden, hvis man plejer den ofte, og ikke kun morgen og aften.
Mit bedste skønhedstip udover dette er vand. Masser af vand!
God jul.
Moio
8. december 2009 kl. 01:26Kære Charlotte
Det er så dejligt at forkæle krop, ansigt og sjæl med dejlige velduftende produkter leveret i smukke indpakninger.
Men mit allerbedste skønhedstip er at forvandle dig selv til sleeping beauty ved at sove. Ganske enkelt – at sove. Så sidder makeuppen bedre og din nye creme til 5 millioner gør endnu større underværker. Og det allerbedste er at det er bedre at indeni, og dermed smukkere udenpå, og læbestiften sidder nu som den skal. Og så er det bæredygtigt og gratis.
Kys
Natalie
8. december 2009 kl. 12:16Mit bedste makeup-tip er, at bruge en lashprimer før du kommer mascara på. Det gør, at dine vipper ikke knækker så let når du bruger mascara, men får også vipperne til at syne meget længere og fyldigere. Selv bruger jeg den fra Clinique der hedder “Lash building primer”.
katrine
8. december 2009 kl. 14:33Mit – irriterende politisk korrekte – makeuptip er at pleje og passe på din hud – og miljøet – ved at anvende produkter uden syntetisk parfume, petrokemikalier, sulfat, syntetiske farvestoffer, animalske ingredienser, parabener og potentielle allergifremkaldende stoffer. Sund hud og sundt miljø – 2 in 1!
Louise
8. december 2009 kl. 16:52Hej Charlotte!
Mit bedste tip må være at lave et dampbad med rosenmarin og lavendelolie. Det renser ansigtet i dybden og giver et meget bedre resultat, når man lægger den efterfølgende make up.
Opskrift: Fyld en stor skål med kogende vand og lad den stå i 5 minutter. Put 5 dråber lavendelolie og en kvist frisk rosmarin i. Bøj hovedet ind over skålen, læg et håndklæde bag om nakken og indånd dampen fra vandet i 5-10 minutter ved at trække vejret dybt.
Prøv det! 🙂
Vh. Louise
Nanna
8. december 2009 kl. 22:25Mit gode tip er at bruge en læbestift i en smuk rød farve – Både på læber og kinder. Det får dig til at se smuk og frisk ud, og så ser det fint og naturligt ud, at det er den samme farve på kinder og læber.
Mange julehilsner
Get your lipstick on and have fun!
Marianne Jørgensen
9. december 2009 kl. 18:11Mit tip er gratis og ganske nyttigt, når man synes man sidst på eftermiddagen, eller sidst på natten, ser lidt træt og bleg ud.
Det handler om den indvendige, røde makeup – nemlig blodet. Trænger dine kinder til en sød, rød farve, kan du knibe dine kinder, og blodcirkulationen vil strømme og give dine kinder en smuk, naturlig farve. Oven i købet bliver man frisk.
Tak for en skøn, brugbar blog.
– Marianne
Sille Andresen
9. december 2009 kl. 23:12Det bedste tip har jeg fået fra min mors veninde.
Hvis du vil ha fylde i håret og have styr på det eller bare ha det til at stå op uden det bliver fedtet i løbet af noget tid. Ka man bare bruge citroen.
Tag en tom spragflaske og fyld den op med citroen saft presset ud af citronen.
Også får det oven i købet håret til at “shine”, skaber spil og om sommeren når solen rammer dit kår lysner det det doppelt så meget som normalt. Anbefales derfor til blondiner ;D
Hilsen Sille
Susan
10. december 2009 kl. 13:36Et godt tip er at bruge øjenbrynsblyanten i retning mod hårene, brynene børstes på plads efterfølgende, så markeres form og farve flot og naturligt.
Maria Sørensen
10. december 2009 kl. 15:37Alle ved at hvis man vil have flot hud skal man drikke massere af vand. Men den bedste måde at undgå at dehydrere hudens celler, er ved at spise en masse frugt og grønsager, da de indeholder en masse vand og en masse vigtige mineraler. Hudcellerne optager kun vandet hvis der er disse mineraler tilstede.
Hilsen biokemikeren
laila jensen
11. december 2009 kl. 14:13hej charlotte jeg har et godt tip for at få øjen skyggen til at holde og uden at der ligger sig klumper brug en lille makeup pensel med lidt løst pudder kom det på øjenlåget og børst det over skyden af lig så den ud valte øjenskygge og jeg garantere den holder selv om man skulle svede den ligger sig ikke som klumper hilsen laila