I 1930erne blev makeup både langt mere sofistikeret og udbredt. Kvinder verden over efterlignede smukke filmstjerner som Greta Garbo, Carole Lombard, Mae West og ikke mindst Marlene Dietrich, der strålede med sin lyse hud. Smalle bryn og rød eller rosa læbestift gjorde hun til uundværlige symboler på tredivernes makeup. Marlene Dietrichs glamour og elegance er mindst lige så moderne i dag som det herretøj, hun blev kendt for, da hun trådte frem i filmen ’Den blå Engel’ i 1930. Det var i øvrigt også Marlene Dietrich, der ’opfandt’ smoky eyes. Helt bogstaveligt stak hun nemlig en korkprop ind i ilden og blandede soden med vaseline til de mørke øjne, som er så eftertragtede stadig den dag i dag.
\
Skønhed
Ingen Kommentarer