I går aftes var jeg til den smukke prisuddeling DANSK Design Talent Magasinprisen 2015 på Statens Museum for Kunst, hvor nye designtalenter får en fantastisk chance for bryde igennem. En check på 500.000 kr. blev overrakt af Kronprinsesse Mary til det danske herrebrand Tonsure, der har rødder hos blandt andet Maison Margiela. Selvfølgelig var jeg også en tur backstage, hvor Maybellines Marie Thomsen stod bag de fire makeuplooks, der skulle understrege hver af de fire nominerede designeres shows. Der var både lidt rock’n’roll og lidt highlight, og så var der et meget kunstnerisk look hos designeren Tatiana, som illustrator Mette Boesgaard var så sød at forevige for mig i nedenstående lille film. Hun sad midt i backstage-kaos og tegnede løs. Makeuppen var i øvrigt skabt med tape og med Maybellines ColorTattoo 24hr, som er en del af en større tattoo-trend indenfor makeupmærker. Det skriver jeg mere om i morgen.
Backstage
Backstage med Maybelline
Forrige indlæg
Denne hårtrend boomer vildt i udlandet!
Næste indlæg
Kys det nu det satans liv!
2 Kommentarer
HeLene
23. oktober 2015 kl. 18:41Jeg er så glad du viser Mettes streger, beundrer hende meget. Har set billederne fra eventet, så lækkert og sådan et skønt sted at holde det på.
Men den tatoo øjenskygge sidder ikke på mig, og jeg fik den også frarådet en gang da jeg mødte en af deres egne make up artister til en event. Synd da navnet lyder så godt, hvem vil ikke have en øjenskygge som sidder som en tatovering og alligevel kan vaskes af til aften?
Charlotte Torpegaard
1. november 2015 kl. 11:57Hej HeLene,
Denne kommentar var smuttet i mine gemmer. Men ja, Mette er virkelig dygtig.
Mht. Maybellines Tattoo-øjenskygge, så var det faktisk første gang, jeg rigtigt stak fingrene i den, og jeg var virkelig overrasket over, hvor meget farve, den gav og hvor godt den holdt på modellerne til showet. Makeuppen blev jo lagt mange timer inden det gik løs.
Men igen, det er forskelligt, hvad der virker for os, og denne er så åbenlyst ikke noget for dig. Har du prøve Kat von D’s skygger? De kommer til Danmark hos Sephora i det nye år (de har præ-lanceret et par af hendes produkter allerede nu, men ikke skyggerne). Måske de kunne være noget for dig.
Mange hilsner, Charlotte