Måske har du allerede opdaget det, men der er kommet en lille menubar øverst her på skønhedsbloggen, hvor du kan klikke dig direkte ind til meget mere info om alt lige fra de mere end 70 små skønhedsvideoer, jeg har liggende på YouTube (og som er set mere end 160.000 gange) til en oversigt over de skønhedsevents, jeg har på tapetet for de næste par måneder. Næste event handler om vipper, med masser af tips til, hvordan du får dine vipper lange, tætte og fyldige. Der er helt udsolgt både den 25. oktober og den 14. november, og mange af jer har desværre måttet gå forgæves. Men faktisk har der været så meget rift om billetterne, at én kom til at dobbeltkøbe til sig selv og to veninder, så det betyder, at vi har tre ekstrabilletter til den 25. oktober, som du kan være hurtig at få fingre i. Du kan læse meget mere om eventen lige her. Vil du med? Vi har lukket linket til billetsalg, så send mig i stedet en mail til hello@ilovebeauty.dk med navn og antal.
Diverse
Smukke smukke vipper
Forrige indlæg
Coco, Cambon og coromandel
Næste indlæg
Spørg Charlotte: Når læbestiften skifter farve
Ingen Kommentarer