Okay, jeg fortsætter med at springe lidt i det. I tråd med lakkerne i sidste indlæg har jeg nemlig fået et par forespørgsler på den efterhånden så omtalte Caviar Manicure. Caviar Manicure, som hænger på neglene af snart sagt alle stjernerne, fra Kate Moss og Adele til Kate Winslet og Blake Lively, er skabt af Charlotte Knight, der i mange år var negleguru for de kendte og berømte. Hun står nu bag Ciaté, neglemærket, der udover Caviar Manicure, også står bag en anden stor negletrend, Velvet Manicure (med mat veloureffekt). Der er selvfølgelig også almindelige lakker i sortimentet og her til efteråret kommer Sequined Manicure (nærmest pailleteffekt), der tager DIY-manicure til nye højder. Og det kommer altsammen til Danmark nu, til oktober, hos blandt andet Sephora og Magasin. Caviar Manicure består af en neglelak og en lille flaske med bitte små kugler, som du drysser på neglelakken lige inden den tørrer. Afhængig af farvevalg ligner det nærmest pynten på en cupcake, og looket kommer oprindeligt fra en forsideskydning til et magasin, hvor Charlotte Knight stod for neglene.
The famous Ciaté Caviar Nails – and all the other charming Ciaté nail products – are entering the Danish department stores this fall, including Sephora. Don’t miss out on the manicure that hangs on celebrities from Kate Moss to Rihanna.
Foto: Ciaté
7 Kommentarer
Mie
25. september 2012 kl. 15:24Jeg prøvede Ciaté caviar manicure (sort) for et par uger siden – det blev SÅ flot 🙂 det var ret let at lægge på, med en meget nem vejledning.
Og jeg købte Ciaté i Sephora (Illum) for et par uger siden – så man behøver ikke at vente til oktober 😉
Charlotte Torpegaard
25. september 2012 kl. 19:43Hej Mie,
Tak for din hilsen og kommentar. Den sorte er nemlig ret flot, og ikke helt så poppet som den multifarvede. Jeg prøvede det også for nylig til et pressemøde. Og tak for din kommentar omkring Sephora. Jeg havde fået at vide, at det først ville være i butikkerne fra næste uge, men det er fluks givet videre!
Mange hilsner, Charlotte
Mette
27. september 2012 kl. 17:43Jeg er helt vild med de nye caviar nails, men falder de små perler ikke hurtigt af, når man kun kan putte topcoat på spidsen af neglen?
Skal man ikke være yderst forsigtig med neglene når man har dem på?
Mie
27. september 2012 kl. 18:26Hej Mette,
De holdt flot til en fest, uden at drysse eller rive i strømpebukser.
2 dage efter begyndte perlerne at falde af, og på 3. dagen fjernede jeg det hele. Det skal lige siges at jeg ikke brugte topcoat, da jeg var vild med det lidt matte look.
Det er til fest og sjov, og så holder sættet jo til en masse gange. Kunne næsten ikke se 1. gang jeg havde brugt det – good value 🙂
Mange hilsner,
Mie
Mette
29. september 2012 kl. 00:08Hej Mie 🙂
Mange tak for svar. Må hellere få købt et sæt, når du siger de holder 😉 Det ser super lækkert og specielt ud med de fine perler. Så må vi se om de holder på mig, for jeg er et skrummel med pynt på neglene :p
Mvh Mette 🙂
Charlotte Torpegaard
29. september 2012 kl. 06:43Kære Mette og Mie,
Hvor dejligt, at I sådan lige klarer det hele selv her i kommentarerne!;)
Jeg prøvede Caviar Nails til pressemødet, i den multi-farvede. Det holdt dagen ud, og så begyndte perlerne så småt at drysse af. Når du vasker hænder, mister nogle af perlerne også farven, men i mit tilfælde blev de sølvfarvede, hvilket faktisk så meget fint ud.
Det er mest ment som et festligt indslag til en aften eller to. Du behøver heller ikke at fylde neglen helt ud med kuglerne – det ser også meget fint ud blot at drysse lidt på eller at komme lidt på spidsen – eller komme kugler på alle neglene. Leg lidt med det.
Og glæd jer så til de nye Sequined Nails, som de også lancerer.
Mange hilsner, Charlotte
Mette
29. september 2012 kl. 14:28Tusind tak, Charlotte 🙂 Jeg glæder mig til at se de nye sequined nails. Elsker alt hvad der er lidt specielt, så de må være lige mig 😉