Olivenolie, eller en anden helt ren olie fra køkkenskabet som for eksempel mandelolie eller kokosolie, er perfekt at bruge, hvor huden er meget tør. Kom et par dråber tørre områder som kinder, albuer, hænder eller hvor du måtte mangle fugt, inden du går i seng. Olivenolie har en meget blødgørende effekt, og det fedter ikke, så længe du blot bruger et par dråber ad gangen. Det er i øvrigt de spanske kvinders skønhedshemmelighed. De bruger også flittigt olivenolie i håret for at holde det blankt og smukt, men er du indehaver af et typisk skandinavisk – fint – hår, så kan det ikke anbefales. Den i øjeblikket meget hypede ingrediens squalane, som du typisk finder i serum, er i øvrigt udvundet fra netop oliven. Jeg er selv stor fan af Hydra Squalane Boost fra Ling Skincare til mit ansigt.
Ilovebeauty tips
#10 Olivenolie er ikke kun til maden
Forrige indlæg
#9 Husk læberne
Næste indlæg
Yeah, vi vandt! (og bedste tips til Paris)
2 Kommentarer
Ida Brodersen
18. oktober 2014 kl. 20:09Hej Charlotte. Super fint indlæg. Jeg vil meget gerne vide noget om tørbørstning, og da du før har skrevet om netop dette, tænker jeg, at du er en kyndig vejleder. Mit spørgsmål går på: Er der stor forskel på de to tørsbørster fra Karmameju, “Recharge” børsten til 349,- og “Buff” børsten til 199,-? Og er forskellen så stor, at det kan betale sig, at give de 150 kr. ekstra? Tak for en virkelig fin blog.
Charlotte Torpegaard
19. oktober 2014 kl. 20:15Hej Ida,
Ja, tørbørstning er mit speciale!;) Der er ret stor forskel på de to Karmameju-tørbørster. Den dyre af dem har kobbertråde i sig, der er kendt for at øge tørbørstningens virkning, men samtidig også er lidt hårdere ved huden. Så er du ikke allerede en inkarneret tørbørster, vil jeg anbefale dig at starte med den billigste af børsterne, og så eventuelt gå over til den anden, når din hud er mere garvet.
God fornøjelse!
Mange hilsner, Charlotte